Januar 2024

Hede-Pletvinge, Strandtudse og Markfirben er tre sjældne og fredede arter, hvis levesteder ikke skal ødelægges af byggeri.

Det har DN Jammerbugt fået medhold i hos Planklagenævnet, og det betyder at kommunens vedtagne lokalplan for 58 sommerhuse i Rødhus Klit nu er ugyldig. 

De sjældne arters levesteder skal undersøges bedre - før kan en ny lokalplan, der med sikkerhed tager hensyn til de tre specifikke arter, ikke vedtages.

"Vi er selvfølgelig glade for at få medhold i vores klage, når det gælder så vigtige og sjældne arter i klitnaturen, siger DNs formand Søren Rosenberg."

"Til gengæld er vi meget ærgerlige over at klagenævnet mener, at der er tale om et sommerhusområde i planmæssig forstand. Vi mener det er landzone og derfor ikke bare kan bebygges med nye sommerhuse, forklarer han."

DN Jammerbugt forudser, at der nu vil komme et nyt, reduceret lokalplanforslag, hvor nogle kritiske byggegrunde er taget ud.

"Så vil vi se på det nye forslag. Vi har ikke opgivet at forfølge sagen, og vi synes stadig at et mindre projekt med tæt-lave huse i stil med de nuværende er at foretrække - hvis der absolut skal bygges."


Marts 2023

De nye huse må være op til 150 m2 på hver sin udmatrikulerede grund, og mange af grundene udlægges direkte i beskyttet natur som klithede og hedemose hvor bl.a. Hedepletvingens værtsplante Djævelsbid vokser.

Det har vi klaget til Planklagenævnet over, fordi vi mener at kommunen  ikke uden videre kan kalde et landzoneområde for sommerhusområde, og dermed ikke kan sætte naturbeskyttelsesloven ud af drift.

Jammerbugt Kommune mener, at området uden videre kan få ændret status fra "feriecenter-område" til "sommerhusområde", men den vurdering deler DN ikke. Det er to forskellige ting, og sammenbyggede klyngehuse af forholdsvis beskeden størrelse er meget forskellige fra selvstændige sommerhuse.

Endvidere mener vi, at miljøvurderingen er af projektet er mangelfuld, hvilket vi også klager over. Når der er så sjældne arter i området, skal det undersøges meget grundigt og det er ikke sket!

Slutteligt mener vi, at klagen skal have opsættende virkning, så bygherren ikke bare kan gå i gang - selv om det formelt er for egen regning og risiko. Vi ved jo godt, at hvis først husene står der, bliver det meget svært at få dem fjernet igen.

I forhold til redegørelse af zoneforhold, modsætninger i forhold til kommuneplanen og områdets særlige udpegninger, som f.eks. lavbundsområde, henvises til vores omfattende klage, som fylder hele 30 sider!  Hele klagen kan ses her!

Vi ser frem til en afgørelse fra Planklagenævnet, og den falder forhåbentlig ud til naturens fordel!

Herunder en kort gennemgang af klagen, med fotos og kort visninger i forhold til påvirkning af arter og naturtyper.

Ramme området Rødhus Klit har en høj biodiversitet. Blandt de væsentligste arter er markfirben (bilag IV art) og den fredede sommerfugl hedepletvinge, samt nikkende kobjælde som Danmark har et særligt stort ansvar for at bevare.
Magenta skraveret kort viser arealer beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven. Lokalplanområdets sydlige del er der planlagt 28 nye sommerhusgrunde med bebyggelser på i alt hver 150 m2 oven i §3 beskyttede naturtyper, hvoraf ca. 17 huse er planlagt i § 3 beskyttede naturtype, våd klithede.
Fotoet viser habitatnaturtypen grå/grøn klit. I dette kuperede områder med klit og klitlavninger, er der udlagt mange byggefelter, for kommende nye sommerhuse, hvis lokalplanen realiseres -mod vores forventning! Lige her findes Nikkende Kobjælde som er en national ansvars-art, og som Danmark har et særligt nationalt ansvar for at beskytte. Vi mener, at det er en væsentlig mangel, at Nikkende Kobjælde IKKE er vurderet i forhold til miljøvurderingsloven.
Byggefelter i naturbeskyttet hede - levesteder for næringsfattige arter som hede-rensdyrlav, hedelyng, almindelig torskemund, blåmunke, høgeurt, hedelyng, violer og meget mere.

Med den endelige vedtagelse af lokalplanen har bygherre nu mulighed for at påbegynde udstykningen af byggegrunde og snarligt påbegynde byggeri og anlæg, herunder terrænregulering, afrondering og bebyggelse af af grågrøn klit (habitatnaturtype 2130) og naturbeskyttet klithede m.v., inden klagenævnets afgørelse.
Derfor ønsker DN, at klagerne tillægges opsættende virkning, således at ødelæggelsen af både dansk og internationalt beskyttet natur ikke kan igangsættes, før Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.

Konklusion
DN mener med ovenstående klage at have påvist, at lokalplanen ikke lever op til de regler der gælder i planloven, planhabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Det skyldes bl.a., at DN ikke mener området kan betragtes som sommerhuszone, at lokalplanen strider mod kommuneplanens retningslinjer på flere områder, at der ikke i tilstrækkelig grad er redegjort for bilag IV-arter, at planen kan skade udpegningsgrundlaget for et natura 2000 område negativt, og at miljøvurderingen ikke lever op til de indholdsmæssige krav som beskrevet i miljøvurderingsloven.

På den baggrund skal DN anmode Planklagenævnet om at erklære lokalplanen med tilhørende miljøvurdering for ugyldig.