I Jammerbugt Kommune har vi store spændende naturområder. De er velbesøgte, og ikke mindst under corona har mange, både borgere og gæster udefra, flittigt benyttet sig af områderne. Flere har fået øjnene op for de mange værdifulde oplevelser, naturen giver.

Måske har flere også opdaget, hvor få reelle naturområder der faktisk er i Danmark. Altså ufriseret og rå natur, hvor man forbløffes og glemmer hverdagen, alt imens alle sanser udfordres.

Lykkeligvis får vi mere af den natur inden længe. Regeringen og støttepartierne har bebudet 15 store naturnationalparker. To af dem er allerede udpeget i Randers og Gribskov.

Men hvor skal de resterende 13 ligge? Hvor skal naturområderne med garanti for magiske, vilde oplevelser ligge? Det bliver et af de helt store spørgsmål i kommunerne og i befolkningen i år.

Hos Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt og i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune er der ingen tvivl.

En naturnationalpark i Jammerbugt Kommune er helt oplagt.

Det er Miljøministeriet som skal udpege områderne. Et muligt forslag, hvor en kommende Naturnationalpark måske kan blive udpeget, er nedenstående geografiske kort udsnit.
Langs kysten har vi et stort, sammenhængende naturområde med store klitflader af international værdi og med høj biodiversitet. Et område, som Borgmester Mogens Christen Gade mener, det er svært at komme uden om, når udpegningerne skal bestemmes i Miljøministeriet.

Som naturnationalpark vil det ikke blot blive et nordjysk vartegn, men ren og skær forjættet land. Området ved Tranum kan blive startskuddet og senere kan det forbindes med områderne længere mod vest i Han Herred.

Ud over placering er der mange andre spørgsmål, der naturligt melder sig. Hvad er ”store græssere” og kommer der høje hegn? Kan jeg løbe og cykle i en naturnationalpark? Bliver der en dialog med os som borgere, hvis Naturnationalpark Han Herred bliver udpeget? 

Den lovgivningsmæssige ramme for naturnationalparkerne ligger stadig kun som et udkast, så der er mange spørgsmål, der endnu ikke kan besvares. 

Som udgangspunkt er der lagt op til, at naturnationalparkerne bliver indhegnede områder. Store helårsgræssende dyr som vildheste og kvæg – eller måske endda bisoner – skal spise af bevoksningen og skabe sollys og liv til små fremspirende blomster og planter. De store planteædere er mere robuste og skaber større variation end de husdyr, vi normalt kender fra naturplejen. 

Det kræver en ydre hegning – dels for at sikre, at de store dyr ikke løber rundt på veje og æder af landmandens afgrøder, men også for at sikre at dyrene afgræsser naturarealet året rundt. Helårsgræsning er ifølge biodiversitetsforskerne afgørende for at skabe den nødvendige variation og dynamik. I langt de fleste tilfælde vil et helt almindeligt kreaturhegn, som vi kender det med 2–3 el-tråde, være tilstrækkeligt. 

Det er vigtigt for Danmarks Naturfredningsforening og Søren Rosenberg at påpege, at hegnet alene skal holde de store dyr fra at komme ud, og at rådyr, krondyr, ræv og grævling sagtens kan komme ind gennem hegnet. Den frie bevægelighed for de dyr der allerede er i området vil altså ikke begrænses.

Vi mennesker kommer ind og ud via helt almindelige låger og færiste.

I naturnationalparkerne får naturen førsteret, mens vi mennesker for en gangs skyld bliver andenviolin. Og det er faktisk dét, der er det fantastiske. For ved at lade naturen bringe sin naturlige dynamik i spil uden de store forstyrrelser fra os mennesker, vil vi få oplevelser af en kaliber, som nutidens generationer ikke har set mage til her til lands. 

Vi drømmer om moshumle og brun bjørnespinder. Om sjældenheder som hedepletvinge og ensianblåfugl. Om traner og sortspætter. Strandtudser, køllesværmere og stor kejserguldsmed. Om væltede og døde træer, der skaber gode vilkår og nyt liv for insekter og små dyr. Tidligere græsklædte klitter bliver med tiden erstattet af mosser og laver som fx den rødlistede lakrød bægerlav, når de græssende dyr indtager området.

Lad os begejstres over vaskeægte natur
Idræts- og friluftsfolk har udtrykt bekymring for, om de nu kan udfolde sig i naturnationalparkerne. Og ja, det kommer vi i vid udstrækning til at kunne. Men hovedformålet med parkerne er naturen i sig selv,
fordi biodiversiteten her til lands er ekstremt presset og har brug for bare lidt mere plads. Og derfor kan der også være steder i en naturnationalpark, hvor friluftslivet skal tage lidt flere hensyn, omdirigere aktiviteter eller på anden vis tilpasse sig naturen. Det må vi i fællesskab finde løsninger på.

For udvalgsformand Jens Chr. Golding er det vigtigt, at vi ikke er bekymrede for, om man på sin cykel- eller gåtur risikerer at få et stort dyr i hælene. Planteæderne færdes for sig selv og lever deres eget liv i ro og mag. Dyrene skal selvfølgelig respekteres, og man skal heller ikke opsøge eller fodre dem. Men vi kan sagtens færdes i samme område.

Foto: Publikum og galloway kvæg ved Enebær Odde, Nordfyn

Og tænk engang at kunne sidde ved bålpladsen eller i shelteren med sine børn en lun forårsaften og høre de store dyr gumle, pruste og måske brøle ude i det fjerne mørke, mens natravnens forunderlige snerren lyder i fuldmånens skær.

En naturnationalpark vil give os vildere naturoplevelser. Og den vil ikke kun være livgivende for vores natur og os som borgere, men vil også bidrage betragteligt til bosætning, turisme og kommunens økonomi.

Med udgangspunkt i processen omkring naturnationalparkerne i Randers og Gribskov, er der lagt op til etablering af en lokal projektgruppe hvor brugere og interessenter fra lokalområdet bliver inddraget. Borgmester Mogens Christen Gade vil gerne pointere, at Jammerbugt Kommune naturligvis ønsker en tæt dialog, så vi i fællesskab kan drage fuld udbytte af de mange synergier en naturnationalpark vil kaste af sig.

Så lad os for et øjeblik stoppe op i debatten om parkernes detaljer og blot lade os begejstre over de vaskeægte, vilde oplevelser, vi måske har i udsigt. Vi håber, at borgerne i Jammerbugt vil bakke op om visionen og drømme med om en naturnationalpark af international kvalitet – lige her i vores kommune.