DN klager til Miljø og Fødevareklagenævnet
Danmarks Naturfredningsforening har valgt at klage over Jammerbugt Kommunes vedtagelse af tillægsregulativ for Ryå, der i det væsentlige indføres af afvandingsmæssige grunde.Sagens baggrund:
Tillægsregulativet fastlægger nye vedligeholdelsesbestemmelser for grødeskæring samt beskæring af kantvegetation. Tillægsregulativ har på væsentlige punkter, store afvigelser fra det oprindelige regulativ fra Nordjyllands Amt
Disse ændringer vil få store negative konsekvenser for fauna og vandmiljøet i Ryå, hvis tillægsregulativet godkendes.
Derfor har DN indsendt klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medio januar 2018, hvor vores argumentation mod regulativet, generelt går på den øgede grødeskæring og kantskæring af brinker.
Grødeskæring:
I tillægsregulativet ønsker man at intensivere grødeskæringer, med op til 4. gange årligt:
1. grødeskæring foretages inden den 1. juli, 2. grødeskæring foretages inden den 1. august, 3. grødeskæring foretages inden den 1. september. Den 4. ekstra skæring kan foretages på hvilket som helst tidspunkt, vandløbsmyndigheden ønsker det.
Der ønskes yderligere, at der skal skæres grøde i fuld bredde og helt i bund.
DN mener, at der er en væsentlig tilsidesættelse og forringelse af det biologiske liv i forhold til det gamle regulativ, hvor man her skar en slyngende strømrende, med rig variation af flydende vandplanter, som det skal og bør være i et naturligt vandløb.
Kantskæring af brink:
Tillægsregulativet fastlægger, at der SKAL kantskæres på brinkerne hvert år, i perioden 1. september til 15. november.
I det tidligere vandløbsregulativ, som DN sagtens kan acceptere, var der beskrevet hvilke hensyn til fugle, insekter og pattedyr, myndighederne skulle forholde sig til. F.eks. ved Stavad Enge som er udpeget N2000 område, må man ikke kantskære her. da man således risikere at ødelægge odderens leve- og fouragerings steder.
Selv om ændringerne er markante og alle i naturfjendsk retning konkluderer Jammerbugt Kommune, at ændringerne ingen negativ effekt vil have, hvilket DN hermed påklager.
Supplement til DNs klage – rapport fra Orbicon:
Før udarbejdelsen af tillægsregulativet bestilte Brønderslev og Jammerbugt kommuner en rapport fra Orbicon, ”Scenarieberegninger for Ry Å med omgivende arealer. Rapporten er en ganske udmærket konsulentrapport, bl.a står der under afsnittet i indledningen: Alle scenarier under et ”I den nedre del af åen vil kombinationen af foranstaltningerne med stor sandsynlighed ikke kunne mindske vandstanden og oversvømmelses risikoen, idet begge dele primært er bestemt af vandstanden i Limfjorden”. Dvs. hverken øget grødeskæring eller brinkskæring hjælper spor. Det som hjælper er arealer som bruges til at modtage de øgede vandmængder, så derfor må DN konkludere at en genskabelse af de ferske enge og å-dale bør komme på tale, hurtigst muligt.
Klimaforandringer og faren for oversvømmelser skal naturligvis tages alvorligt:
Vandstands stigningen i Limfjorden forventes i år 2050 at være 0,4 meter. Allerede i det ”ikke-tekniske resumé” fremhæves det derfor, at ”vandstands stigninger kan ikke imødegås gennem forbedringer af åens vandføringsevne, hverken gennem grødeskæring eller gennem profilændring”. Så kort kan det reelt skrives!
Samlet set forventes det, at nedbør vil øge vandstanden i store dele af åsystemet med indtil 20 cm, mens den øgede vandstand i Limfjorden forventeligt vil øge vandstanden med 40 cm i den nederste del af åen (2050). De store områder syd for Hvide Bro (hvor åen krydser Søkærvej - Blokhusvej) vil som følge af topografi og prognoser forventeligt være mere eller mindre permanent oversvømmede i store dele af året.
Permanent udtagning af jorden fra dyrkning vurderer DN som eneste reelle scenarie.
Dvs. genskabe de ferske enge, hvor der i dag langs med Ryå er dyrkede landbrug og lade å-dalen vende tilbage.
