Jammerbugt Kommune sætter gravemaskine ind for at grave brinker væk og uddybe Ryå på en strækning på ca. 6 km - en klar overtrædelse af loven.

- Jammerbugt Kommune har igen i år givet efter for landbrugets krav og sat gravemaskine ind. Ikke fordi der er grøde, men fordi landmandens egne dræn udleder sand i åen, der så afvander langsommere. Vi finder det uacceptabelt, at en kommune bruger vores skattekroner på at forringe naturen, og vi mener desuden, at oprensningen af vandløbet på flere områder er i strid med loven. Derfor har vi nu politianmeldt kommunen, siger Søren Rosenberg, formand for DN Jammerbugt.

Sagen handler konkret om, at Jammerbugt Kommune har sat grødeskærings maskiner i vandet i Ryå, langs strækningen fra Tiendebæk og til Rævhede. Der skæres grøde, selvom man dermed endnu engang overtråder gældende Amtsregulativ fra 2002, der kun giver lov til 2 årlige skæringer. Alligevel er maskinerne igen i år for fjerde gang sat i arbejde i det, de er bestilt til en strækning på ca. 6 km fra Hammelmose i Brønderslev Kommune og til Sdr. Saltum. De sidste to omgange har det dog tilsyneladende været sand, der er gravet op.

Resultatet er forringede forhold for vandløbets smådyr, fisk og fugle. De skulle ellers være beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3 og Habitatdirektivet, idet dele af Ryå enten er Natura 2000 natur eller løber lige forbi. På den baggrund indgav DN i 2017 en klage til Nævnenes Hus over den voldsomme behandling af Ryå, som Jammerbugt Kommunes tillægsregulativ ellers søgte at lovliggøre. Klagen afventer endnu sin afgørelse i Nævnet.

 - Der mangler en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven for den åbenlyse tilstandsændring, der sker nu, hvor der graves i åen og al bredvegetationen og brinker ryddes. Og der mangler en habitat-konsekvens vurdering for de arter, kommunen skulle beskytte. Der er for eks masser spor efter oddere på den nu helt bare brink -  et sted, hvor odderen ellers havde sit fouragerings område. Vi finder det uacceptabelt, at en kommune ødelægger samfundets naturværdier for at rydde op efter private interesser, siger Søren Rosenberg.

Evig kamp – natur eller afvanding

Ryå er Vendsyssels største og længste vandløb. Den har sit udspring i Jyske Ås, løber langs kanten af Danmarks tidligere største højmose, Store Vildmose, og videre ned til Aabybro. De store naturværdier i og langs vandløbet sammen med det faktum, at Ryå er Danmarks langsomst løbende å udløser hvert år kampe om, hvorvidt vandløbet skal graves dybere i forsøget på afvande landmandens marker. Danmarks Naturfredningsforening står fast på, at vandløbet ødelægges omsonst, da vandet uanset ikke løber hurtigere ud i Limfjorden end havspejlet tillader. Der står da også hvert år vand på markerne omkring vandløbet.

DN er indbudt til en besigtigelse og et følgegruppemøde om en helhedsplan for Ryå den 22. oktober. Det er Limfjordsrådet, Brønderslev- og Jammerbugt kommune, der inviterer.

FAKTA: En kommune kan med loven i hånden foretage to grødeskæringer eller oprensninger af et vandløb årligt. Det sker typisk fordi efter krav fra landbruget, der mener, at en oprenset vandløb kan afværge oversvømmede marker ved meget nedbør. Det er Danmarks Naturfredningsforening dog uenig i og markerne står da også – oprensning eller ej – under vand hver gang, vi har et vådt år.

DN Jammerbugt har via en aktindsigt forsøgt at opklare kommunens seneste oprensning, men kommunen hævder, at der ikke er journaliseret dokumenter vedrørende den 4. grødeskæring, og heller ikke hvem der har givet ordre til den ulovlige 4. grødeskæring.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler ligesom mange forskere, at de lavt liggende jorder ud til vandløb og i ådale købes fri af landbrugsdriften. En omlægning eller et udtag af disse ofte dårlige landbrugsjorder vil give naturen plads og sammenhæng og omlagt til græs og med ophør af dræning kan disse tørvejorder binde betydelige mængder CO₂ . Desuden vil jorderne kunne holde på vandet, når der er meget nedbør om efteråret og vinteren. Blandt andet ådale er som skabt til det formål og udover at gøre naturen godt, så sikres byerne længere ned af vandsystemet mod våde kældre.

De samme jorder vil samtidig fungere som bufferzoner mellem den dyrkede mark og vores vandmiljø. Det betyder, at kvælstoffet ikke driver direkte fra den dyrkede mark og ud i fjorden.

Den naturlige buffferzone mellem landbrug og natur - sådan skal det være. Tilbage med å-dalen og de ferske enge - det virker for både natur og mennesker, da det mindsker oversvømmelser.