For hvert Natura 2000-område laves der hvert 6. år en opdateret Natura 2000-plan. Formålet med planerne er at redegøre for de overordnede naturmål for områderne og sætte rammer for en aktiv forvaltning af naturen i områderne, så den kan udvikle sig positivt.  Indsatsprogrammet for det enkelte Natura 2000-område udarbejdes på baggrund af en basisanalyse og foreliggende overvågningsdata. 

Danmarks Naturfredningsforening udtaler følgende om den næste planperiode :  I DN er vi enige i betragtninger om en naturforvaltning, hvor man gør mere brug af naturens egne dynamikker, som værende et middel til at ændre på bevaringsstatus fra moderat/ringe til god bevaringsstatus for alle arterne på udpegningsgrundlaget. Brug af naturens egne dynamikker med helårsgræsning af naturtyperne, vil være et vigtigt redskab for at holde naturtyperne lysåbent, og helårsgræsningen vil således gavne de lyskrævende arter og forbedre vilkårene for mange arter udover de arter og naturtyper som er på udpegningsgrundlaget. Med den rette indsats, både den traditionelle naturpleje og med brug af naturens egne dynamikker, ser DN at god bevaringsstatus kan forventes at blive opnået i næste planperiode.

I øvrigt, ser Danmarks Naturfredningsforening ingen konflikt med de udpegede habitatarter, med en ændret arealforvaltning, ved brug af naturens dynamikker, som f.eks. gendannelse af naturlig hydrologi (lukning af grøfter/dræn) eller helårsgræsning med et ekstensivt dyretryk.

DN Jammerbugt vil i de følgende afsnit kommer med eksempler på naturtyper, som er opført på udpegnings grundlaget for N2000 området Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien.

I habitatområdet er der 9 naturtyper og 1 art - hedepletvinge,  på udpegningsgrundlaget.

Fotoet ovenfor illustrerer naturtypen rigkær, som er på udpegningsgrundlaget nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien.  Engblomme, engnellikerod, engkarse og bukkeblad er alle fine arter, som  kan ses ved naturtyperne rigkær og/eller kildevæld, især hvis arealet som her bliver holdt lysåbent med naturpleje, som f.eks græsning af arealet med større planteædere.                                                        Foto lokalitet Lien Bakker ved Fosdalen. - her vurderes naturtypens tilstand  som god.

Fotoet herunder viser også et eksempel på naturtypen rigkær, hvor 1/3 af arealet er i moderat/ringe tilstand. Massivt opvækst af tagrør, hvor et tidligt høslæt og efterfølgende græsning hurtigt vil kunne ændre på denne ringe tilstand. Fine urter ses, dog kun i kanten af tagrørene - som f.eks. engblomme - viser hvilken potentiale der er for naturpleje. Lokalitet Vr. Svenstrup Kær - her vurderes naturtypens tilstand  som ringe, pga. manglende pleje.

Fotoet herunder viser habitat art grå/grøn klit består af et mere eller mindre lukket plantedække med græsser, urter, mosser og laver. Generelt er hele 75 % af naturtypen i gunstig bevaringsstatus. De store arealer med god tilstand i området må bl.a. tilskrives, at der er store naturarealer i området, der er under pleje med afgræsning og rydning som giver et godt artsindhold på mange af arealerne. Der er dog fortsat arealer under tilgroning i området og med forekomst af invasive arter og stedvist problemer med afvanding.  Til almindelig orientering, så er virkemidlerne for NNP Tranum, bl.a helårsgræsning og naturlig hydrologi. Når dette implementeres i Naturnationalparken, så vil det kunne give en positiv effekt på N2000 området, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Underlien med Lien, da stort set hele Naturnationalparken også er Natura2000 område.

Natura 2000-området er et kerneområde for hedepletvinge. Arten er udbredt og har en stabil forekomst i området, særligt inden for det militære skydeområde og ved eng- og moseområder omkring Overklitten Sø. Med målsætning for planperiode 2022-2027 med mere brug af naturens egne dynamikker, med blandt andet omlægning til naturlig hydrologi og helårsgræsning med et lavt dyretryk, vurderer DN, at det uden tvivl vil gavne bestanden af hedepletvinge samt øge spredningen af hedepletvinge til andre lokaliteter.

Foto nedenunder hedepletvinge, Overklitten Sø, © Søren Rosenberg, 22.05.22

Hvis du er interesseret i at læse mere detaljeret om DN Jammerbugts bemærkning til N2000 plan og målsætning for Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien, så klik her.

DN Jammerbugt vil i de følgende afsnit herunder, komme med eksempler på naturtyper, som er opført på udpegnings grundlaget for N2000 området nr. 12 Store Vildmose.

Forhistorie: I basisanalysen fra 2007 står der følgende: tilgroning er i området langt overvejende et problem forårsaget af afvanding, tørveindvinding og forurening med luftbåren kvælstof. Idet alle højmosearealerne i større eller mindre grad fortsat påvirkes negativt af afvanding og eutrofiering, vil de tilbageværende partier med aktiv højmose og nedbrudt højmose fortsat være markant truet af fortsat tilgroning med især birk. Hvis udviklingen ikke vendes vil alle højmosearealer i området formodentligt udvikles mod skovbevoksede tørvemoser. Hvis man stadig ønsker at bevare partier med naturlig træfri højmose i området, bør successionen i området mod skovbevokset tørvemose stoppes ved at hæve vandstanden og rydde trævæksten!

Hedepletvinge og odder er på udpegningsgrundlaget, men er ikke registreret i de sidste mange år, ifølge Novana (Miljøministeriet) overvågninger.

Dags dato basisanalyse 2022: arealer med aktiv træfri højmose er nu i god tilstand, odder findes i en god bestand og hedepletvingen er også konstateret i en tilsynladene ny bestand ved Ryssensgrav - fundet af biologer fra Brønderslev Kommune i 2017.

Yes indsatsen har nyttet . Lodsejere, Jammerbugt Kommune, Miljøministeriet og et EU finansieret Life-projekt med fokus på højmose, har sikret højmosen (Aaby Mose) mod udtørring  ved hjælp af en membran, som sikrer at regnvand bliver i mosen, uden at rende ud i de dybe afvandingskanaler. Samtidigt har der været - og er der stadig - fokus på at fjerne uønsket vedopvækst på højmosefalden.

Det er disse tiltag som har bevirket at højmose tilstanden har ændret sig markant bedre ind i 2007.

Foto lokalitet Aaby Højmose.  © Søren Rosenberg

Danmarks Naturfredningsforening mener, at man i næste planperiode, skal fokuserer på Sandels Mose, som er på vej til at blive en skovbevokset højmose - hvis der ikke snarest sættes ind med plejeplan! Faktisk rummer Sandels Mose en høj og sjælden diversitet med multebær, udover store partier med klokkelyng, tranebær, tyttebær og naturligvis tørvemosser. Men tilgroning og udtørring bliver et problem, hvis der ikke målrettes en indsats.

Foto lokalitet Sandels Mose, maj 2022.  Begyndende tilgroning af både birk og nåletræ. © Søren Rosenberg

Hvis du er interesseret i at læse mere detaljeret om DN Jammerbugts bemærkning til Natura2000 område nr. 12 store Vildmose, så klik her.