Ved at fjerne bl.a. tagrør som desværre er sket på den ene side af bredden her - så forsvinder ynglefugle, som rørspurv, blåhals, sivsanger og odderens skjule steder.

Før tillægsregulativet blev til, afgav blandt andre Danmarks Naturfredningsforening ret klare og skarpe høringssvar til de to kommuner om, at de påtænkte skæringer af al brinkvegetation, og tilladelser til at skære en helt uhørt fjerde gang grøde om året, var helt hen i vejret og i direkte modstrid med forpligtigelserne i EU's vandrammedirektiv og målet om at opnå ”god økologisk tilstand” for hele Ryåen senest 2027. Grunden til at vi skrev dette, var at Miljøministeriet forinden havde udgivet gode videnskabelige rapporter, der på baggrund af forskning og årevis af indsamling af data klart og tydeligt viste, at mere end en enkelt grødeskæring gør det nærmest umuligt at opnå en ”god økologisk tilstand” i et vandløb.

Blåbåndet pragtvandnymfe kan ses i store mængder omkring Mejeribroen. Men hvis vegetationen bliver slået væk er levestederne for bl.a vandnymferne ødelagt. Stik i mod intentioner om at opnå god økologisk vandkvalitet.

Kommunerne valgte at lave tillægsregulativet, uden at træffe afgørelser om vandløbet som § 3 beskyttet naturtype, uden at bekymre sig om eventuelle forekomster af bilag IV arter og – nok vigtigst –  uden at vurdere om en mere aggressiv grødeskæring og skæring af hele brinker kunne være forenelig med hensynene til de to Natura 2000 områder – hhv. Store Vildmose midt på strækningen og Nibe Bredning mv. ved udløbet. Og det er helt galt, siger Miljø- & Fødevareklagenævnet nu. Tillægsregulativet lider derfor af ”væsentlig retlig mangel”.

Ryå går igennem to Natura2000 strækninger. På udpegningsgrundlaget er bræmmer med høj urtevegetation - da der er en god forekomst af Strand-Kvan ved bl.a. Stavad Enge. Jammerbugt Kommune har ikke medtaget hensynet til N2000 arter i tillægsregulativet, som Klagenævnet noterede som en væsentlig mangel.

Danmarks Naturfredningsforening vil nu spændt afvente, hvordan de to kommuner fremover vil passe på den blåbåndet pragtvandnymfe, odderne, lampretterne, blåhalsene og engsnarrerne. Forhåbentlig vil kommunerne spare penge og ressourcer på blot én enkelt grødeskæring årligt eller 2 skæringer, hvis der ekstra meget grøde. Det faktum, at hyppige grødeskæringer ødelægger den naturlige fauna og ingen effekt har på vinter-oversvømmelserne langs med Ryå, gør at Klagenævnets afgørelse er en sejr for naturen. De rigtige og varige løsninger er nye vådområder langs med Ryå, som der arbejdes med i øjeblikket, og som DN ser som en rigtig god løsning for både lodsejere og naturen.

Fotos viser med alt tydelighed, at det rigtige redskab er at tage landbrug ud af drift og lave oversvømmede marker om til varige ferske enge.