NNP Tranum - fokus på større biodiversitet på statens arealer, vækker stor tilfredshed og begejstring hos Danmarks Naturfredningsforening.

Udpegningen af 15 naturnationalparker i Danmark er et værdifuldt løft for at sikre, at også de sjældne arter har en fremtid i Danmark. Og selvom Tranum Klitplantage og omgivelserne allerede har en høj biodiversitet, så vil udpegningen til naturnationalpark status, - med de fastlagte virkemidler, blive til stor gavn for mange arter, både almindelige arter og arter som er opført på rødlisten som truede.

Hedepletvinge, rødliste vurderet som truet.

Danmark står i en biodiversitetskrise, hvor naturen og dermed variationen i dyre- og planteliv er presset. Den seneste danske oversigt over truede arter, den såkaldte ”Rødliste”, viser en alarmerende udvikling. Mere end 4400 danske arter af planter og dyr er nu ”rødlistede”, og 1844 arter heraf anses for direkte truede.

I Jammerbugt Kommune er der 436 rødlistede arter, hvoraf 191 er truede – blandt andet mosehornugle, spættet bredpande, hedepletvinge og violetrandet ildfugl.

At så mange arter er i fare for at forsvinde på kortere eller længere sigt, skyldes overordnet set, at arternes levesteder forsvinder eller er i en dårlig naturtilstand. Derfor er der brug for, at der bliver lavet flere levesteder, og at de eksisterende bliver forbedret. Med udpegningen af mindst 15 naturnationalparker, med større sammenhængende naturområder, vil Regeringen sørge for at de statsejede arealer indenfor naturnationalparkerne bliver forbedret således arealforvaltningen ændres med større fokus på bevarelse af biodiversiteten.

Virkemidlerne er helårsgræsning, naturlig hydrologi og urørt skov, og de nye tiltag er stop for konventionel skovdrift, jagt og landbug indenfor naturnationalparkens afgrænsning.

I DN ser vi frem til at den traditionelle naturpleje med maskiner og sommergræsning, i stedet ændres til selvbærende naturlige økosystemer, der på sigt er “selvkørende” og uden menneskelig indblanding.

Disse tiltag vil gavne mange arter, både de almindelige arter men især de sjældne og  rødlistede arter. Nævnte arter her, er bare eksempler på rødlistede arter - som uden tvivl - vil øges i antal, når virkemidlerne efter nogle få år viser resultater:  Klitperlemorsommerfugl,  Stor Gødningrovflue, Violetrandet ildfugl, Bredbægeret Ensian, Storspove (ynglebestand), Hedelærke, Komma-bredpande , Spættet- bredpande , Bakke-gøgelilje, Smalrandet humlebisværmer og Hedepletvinge.

Fælles for alle de overnævnte arter er at de kræver plads, lys og naturlige vandstand.

Med virkemidlerne i  brug, vil naturnationalparkerne skabe flere skovlysninger, mindre dødt førne (græs), og i stedet  vil der være flere laver, mosser og blomstrende urter samt mere lort.

Danmarks Naturfredningsforening er ikke i tvivl - JA udpegning af Tranum Klitplantage til Naturnationalpark, vil hjælpe de rødlistede arter på sigt!

Bliv klogere på Rødlisten - Den seneste danske rødliste fra 2019, er en samlet oversigt over ca. 13.300 danske arter og den rummer bl.a. information om hvor truede alle disse arter er. Formålet med at udarbejde en dansk rødliste er at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til at vurdere den nuværende status og udvikling af mangfoldigheden af arter i Danmark. Rødlisten er således et nøgleværktøj for en nøgleindikator for hvordan det går med Danmarks biodiversitet.

Rødlistekategorier, som afspejler en arts trussel vurdering -  kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT).

Denne side er tænkt som formidling af de arter, som allerede nu findes i området, både de sjældne rødlistede arter, men også gerne de mere almindelige arter.
Vi vil meget gerne modtage dine fotos af arter, naturtyper eller landskaber og så dele dem på hjemmesiden her.
Det eneste krav er at fotos er fra Naturnationalpark Tranum området.
Djævelsbid er en 25-60 cm. høj urt. Når Djævelsbid blomstrer hen på sensommeren, anes blomsterne og de iøjnefaldende, blåviolette blomsterknopper svæve mellem græsser. Djævelsbid er værtsplante for den sjældne, rødistet sommerfugl Hedepletvinge. Vokser i våde enge og fugtige heder, hvor der er en åben, fugtig og kvælstoffattig bund.
Fotolokalitet: fersk eng ved Overklitten Sø
Stor tornskade er rødliste vurderet som kritisk truet ,som ynglefugl i DK. Ses oftest som træk- og vintergæst. Længde 22-26 cm. En hvid/lysegrå, drosselstor tornskade med forholdsvis lang hale, sort maske og korte, afrundede vinger.
Fotolokalitet Tranum Klit.
Tinksmed -en lille vadefugl som på den danske rødliste er kategoriseret som truet. Ses oftest som trækfugl om efteråret. Dræning af hedemoserne og tilplantning af hederne har bevirket, at antallet af egnede ynglepladser er blevet kraftigt reduceret.
Fuglen vil helt sikkert indfinde sig som yngelfugl, i naturnationalparken. Fotolokalitet Ejstrup Klit.
Skov-Gøgelilje er på rødlisten som næsten truet.
Kendetegn: Blomsterakset er ret tyndblomstret og bærer et antal ret store (ca. 2 cm.) hvidlige og gulgrøntanløbne blomster. Blomsterne er velduftende, især om natten, og bestøves af langsnablede sommerfugle. Den blomstrer juni-august. Levesteder: På kalkrig bund i lyse skove og enge. Den er gået meget tilbage de sidste 50 år som følge af tilgroning og afvanding af voksestederne.
Fotolokalitet fersk eng ved Overklitten Sø.
Kommabredpande er rødliste vurderet som næsten truet. Grundfarven er okkergul til brun. Både for- og bagvinger har adskillige hvide pletter på undersiden.
Kommabedpande søger til mange forskellige blomster som tidsler, blåhat eller kællingetand. Fotolokalitet fersk eng ved Overklitten Sø.
Violetrandet ildfugl er på rødlisten som næsten truet. Hannen er postkasserød med violet (blåligt) skinnende kanter. Hunnen har kobberfarvede forvinger med sorte pletter. Dens bagvinger er mørkebrune med rødbrunt sømbånd.
Fotolokalitet fersk eng ved Overklitten Sø
Klitperlemorsommerfugl, på rødlisten som næsten truet. Oversiden er gylden, med et væld af sorte pletter og mønstre. Bagvingeundersiden er mat-orange, men med adskillige spredte spejlpletter (perlemorpletter).
Flyvetiden er juni-august.
Fotolokalitet Store Vande.
Storspove også kaldet stor regnspove, er Danmarks største vadefugl. Rødliste vurdering som næsten truet, som ynglefugl. Artens melodiske og melankolske fløjten kan ofte høres, især fra flyvende fugle. Som ynglefugl er den stadig relativ fåtallig i Danmark.
Fotolokalitet: Tranum Klit
Skovperlemorsommerfugl er opført på den danske rødliste, som næsten truet. Vingefanget er på 50-60 mm typisk (han-hun). Begge vingepars oversider er orange, med pletter og mønstre i sort. Flyvetiden er fra slutningen af juni til først i september. Skovperlemorsommerfugl er knyttet til hede- og klitområder.
Fotolokalitet Store Vande.
Smalrandet humlebisværmer hører til aftensværmerne. Den er på rødlisten som næsten truet og kan ses på rigt blomstrende områder i maj til juli måned. Humlebisværmeren imponerer når den med sine hurtige vingeslag minder om en kolibri på besøg i de mange blomster.
Foto lokalitet fersk eng ved Overklitten Sø.
Spættet bredpande er vurderet på rødlisten som næsten truet. Men i NNP Tranum findes den allerede. Flyvetiden er april-juni, med højdepunkt i maj. Spættet Bredpande er en af de dagsommerfugle der er gået absolut mest tilbage i Danmark.
Fotolokalitet Stenmiler på det marine forland.
Foranderlig blåfugl. Hannens overside: himmelblå med smal, sort, skarp kant. Hunnens overside: brunlig med blåt felt ved roden og små orange måner. Underside er lys grå med blåkernede øjepletter. Levested: Heder, klitter og tørre overdrev med kort vegetation og varme mikroforhold. Fotolokalitet Stenmiler.
Okkergul Pletvinge.
Kendetegn: Både for- og bagvingeoversiden, er spækket, af små, orange felter. Felterne omgives af sorte "streger". Flyvetid maj og juni måned. Levested: Knyttet til tørre steder som heder, overdrev og klitter med en rig flora.
Fotolokalitet Lerup strandeng.
Markperlemorsommerfugl, en af de store perlemorsommerfugle. Begge vingepars overside er strålende orange, med mønstre og pletter i sort, mens vingeundersidens grundfarve er mere mat-gullig. Den findes typisk på ugødede overdrev, tørre skovenge og heder.
Fotolokalitet Stenmiler.
Klokke-Ensian er en 10-35 cm høj urt, med dybblå blomster, dog ses også individer med hvide eller lyseblå kronblomster. Blomstrings tiden er august til september. Klokke-ensian er relativ sjælden i Danmark og lever i næringsfattige miljøer som hedemoser og klitlavninger.
Klokke-Ensian er foderplante for dagsommerfuglen ensianblåfugl, som lægger sine æg enkeltvis på blomsterne. Sommerfuglen har sit nærmeste udbredelsesområde i Thy og det vil desværre være tvivlsomt om arten vil indfinde sig i NNP Tranum.
Fotolokalitet: fersk eng i nærheden til Overklitten Sø.
Fotoet viser bl.a. Lakrød Bægerlav.
Bægerlaver lever i nærings fattige miljøer og er indikator for stor naturværdi. Ses især på det marine forland og på gråklit.
Fotolokalitet Stenmiler.
Bynkefuglen er en lille korthalet fugl, som gerne ses sidde i toppen af urter samt lave buske og træer i åbne områder samt på hegnspæle i en opret stilling. Hannen er karakteristisk i sommerdragten med orange bryst og flanker og en hvid øjenbrynsstribe. Hunnen (foto) er mere diskret farvet.
Fotolokalitet: Ejstrup Klit
Hermelinskåben er også kendt under navnet Stor gaffelhale. Dette skyldes dens særprægede store larve der i alle larvestadierne har det man kalder en gaffelhale. Larven er relativ stor med en længde på omkring de 5-8 cm. Den forvandler sig til en flot natsommerfugl.
Fotolokalitet NNP Tranum, atlantisk klithede.
Brunlig perlemorsommerfugl én af de små perlemorsommerfugle. Levested: Forekommer lokalt på enge, i moser og skovlysninger og sommerfuglen flyver fra slutningen af maj til starten af september.
Fotolokalitet det marine forland ved Stenmiler.
Siv-mosaikguldsmed er én af Danmarks største mosaikguldsmede, med en kropslængde på 70-80 mm.
Levested: Siv-mosaikguldsmed findes i næringsfattige søer, hedesøer, vandhuller, og moser med surt vand.
Fotolokalitet: Gærdebakker i Tranum Klitplantage.
Tveskægget Ærenpris blomster er ret store, 4-tallige og blå. Den er almindelig i hele landet og blomstrer ultimo maj-august.
Fotolokalitet eng i NNP Tranum
Rødben er en vadefugl som er almindelig i Danmark som trækfugl. Yngler dog også mange steder som f.eks. i Vejlerne og Ulvedybet. Se efter den langs strandenge og vådområder og lær dens karakteristiske kald at kende.
Fotolokalitet Tranum Klit.
Almindelig Sandhveps - Hunnen jager sommerfuglelarver, hvor hvepsen paralyserer larverne med nervegift. Hun graver et hul til hvert hvepseæg, hvori hun lægger sommerfuglelarven og placerer ægget ovenpå larven. Når ægget klækker, vil hvepselarven leve som parasitoid på larven. Ses ved Udsigten over det marine forland.
Seksplettet køllesværmer er i familie med dagsommerfuglene.
Køllesværmeren er dagaktiv og suger nektar fra mange forskellige blomster, f.eks. tidsler, blåhat og djævelsbid. Flyvetiden er fra midt i maj til midt i august.
Fotolokalitet Store Vande i NNP Tranum
Okkergul Randøje. Kendetegn: Vingefang: 24-34 mm. Vingeoversiden er gylden-orange med et sort plet ved forvingespidsen og en svag, lys tegning på bagvingerne. Sommerfuglen er udbredt og almindelig overalt i Danmark.
Fotolokalitet fersk eng ved Overklitten Sø.
Sort hedelibel har en kropslængde på ca. 28-34 mm og er altså en af vor mindste guldsmede. Den udfarvede han er som den eneste danske hedelibel overvejende sort. På siden af forkroppen har Sort hedelibel to gule bånd. Benene er sorte, og vingerne er klare. Sort hedelibel er på vingerne fra starten af juli og til udgangen af oktober. Fotolokalitet Gærdebakker.
Almindelig Blåfugl - Hannens overside er skinnende lys blå hvor hunnens overside varierer fra ensfarvede brune eksemplarer til eksemplarer med udbredt blå bestøvning. Sommerfuglen kan træffes på de fleste varme, tørre, åbne og blomsterrige lokaliteter.
Flyvetiden er fra først i maj til sidst i september i tre til fire generationer. Fotolokalitet Stenmiler.
Tranen er fåtallig ynglefugl i Danmark, Tranen er en sky fugl, som kræver ro og ingen forstyrelser i yngletiden. I NNP Tranum vil mange af de store afvandingsgrøfter blive lukket, så naturlig hydrologi kan genskabes. Det vil give støre vådområder, som vil gavne Tranen.
Fotolokalitet, fersk eng ved Overklitten Sø, set fra vejen.
Væver - hører til blandt vore største træbukke. Længde 15-28 mm. Den er relativ sjælden i Danmark, størst chance er ved Vestkysten på sandede lokaliteter med pil og poppel. Ofte i klitter, og klitheder.
Fotolokalitet det marine forland, ved Udsigten NNP nordvest.
Kløverspinder - hører til natsommerfuglene. Her en larve . Den voksne flyver i juli-september. Larven kan findes fra september til juli. Levesteder overdrev, enge og klitheder.
Fotolokalitet Store Vande.
Plettet Gøgeurt. Blomstrer juni-juli, levesteder næringsfattig bund i fugtige heder, overdrev, søbredder og skove.
Gøgeurter er svære at artsbestemme. Plettet gøgeurt har blegviolet til blegrosa blomster. Læben er trefliget med lille midterflig.
Stænglen er cylindrisk og massiv.
Fotolokalitet Alvibakker, Tranum Klitplantage
Mose-troldurt er en 5-15 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter. Den er knyttet til fugtig og kalkfattig jord i enge og moser. Relativ sjælden i Danmark.
Se efter den i fugtige områder. Blomstringstid maj og juni.
Fotolokalitet fersk eng ved Overklitten Sø.
Tyttebær er en 5-30 cm høj vintergrøn dværgbusk, i lyngfamilien. i juni ses de små hvidlige-lyserøde blomster. Hen på sensommeren, i august og september, modner de røde kuglerunde bær, og lyser op mellem bladene. Vokser på mager bund, på heder, fyrreskove og overdrev.
Fotolokalitet Tranum Klitplantage.
Skovfyr - står knejsende flot i den lysåbne skov. Skovfyr er hjemmehørende og lever rigtig godt på sandede lokaliteter, som i Tranum Klitplantage. Giver plads og lys til et værdifuldt plantesamfund med mosser, laver og urter.
Overklitten Sø. Foto midsommer 2021.