Folketingets Ombudsmand bliver nu indraget i oprensningen af Ryå.
Jammerbugt Kommune udfordre virkelig gældende lovgivning. DN mener, at der er flere klare lovbrud og ser derfor ingen anden mulighed end at gå til Folketingets Ombudsmand.Ryåen i Jammerbugt Kommune, hvor der lige nu, gennemføres voldsomme oprensninger af Ryå, uden at Jammerbugt Kommune på forhånd, har vurderet konsekvenserne for natur og miljø. Jammerbugt kommune overtræder hermed flere love, som Danmarks Naturfredningsforening vil redegøre for.
Resumé af sagen:
Jammerbugt Kommune har i efteråret 2018, igangsat nogle initiativer med bortgravning af brinker og uddybning af Ryå, langs en strækning på ca. 7 kilometer i Ryå. Et arbejde som er udover den sædvanlige vedligeholdelse, efter gældende vandløbsregulativ, da åen på denne strækning har været uden et indgreb af denne karakter i mindst 20 år.
Kommunen har oplyst at dette arbejde med afgravning af brinker skyldes manglende vandledningsevne, jævnfør gældende vandløbsregulativ.
DN anfægter at kommunerne blot har sendt et orienterende brev ud til lodsejere og organisationer om arbejdets påbegyndelse, uden forudgående høring efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven samt manglende konsekvens vurdering efter habitatreglerne, og imod gældende vandløbsregulativ, da denne oprensning ikke er sædvanlig vedligeholdelse.
Den omfattende oprensning bør ligeledes efterfølges af en reguleringstilladelse.
Jammerbugt Kommune er højeste myndighed inden for natur og miljø området og da kommunen har fravalgt at sende ellers lovpligtige afgørelser inden for naturbeskyttelsesloven, habitatdirektivet og vandløbsloven med deraf følgende høring og klageadgang, ser DN ikke andre muligheder end at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand.
Danmarks Naturfredningsforening har dog før henvendelse til Folketingets Ombudsmand, fremlagt denne sagsfremstilling for Jammerbugt Kommunes vandløbsmyndighed, Jammerbugt kommunes kommunalbestyrelse, Miljøministeriet og en politianmeldelse den 17. september. Denne politianmeldelse blev dog afvist af Hjørring Politikreds uden afgørelse, da politiet oplyser telefonisk overfor undertegnet, at politiet ingen kompetencer har på området.
DN ser meget gerne, at denne henvendelse til Folketingets Ombudsmanden, resultere i et hurtigt og totalt standsningsforbud af alt videre oprensning i Ryå, således at konsekvenserne for natur og miljø kan blive vurderet og afklaret med en afgørelse som er klageberettiget.
DN's klagepunkter:
- Jammerbugt Kommune har ikke givet en reguleringstilladelse efter Vandløbsloven, som kan lovliggøre denne oprensning.
- Jammerbugt Kommune har ikke på forhånd givet en § 3 dispensation efter Naturbeskyttelsesloven pga. tilstandsændring af et naturligt offentligt vandløb.
- Jammerbugt kommune har ikke konsekvensvurderet denne oprensning efter habitat bekendtgørelsen.
- Jammerbugt Kommune overholder ikke gældende regulativ for Ryå
- Jammerbugt Kommune har ikke vurderet oprensningen i forhold til Å-beskyttelseslinjen § 16