DN klage får medhold!

Billedet viser en tilfældig naturbeskyttet eng i Sandmosen.

Resumé af sagens indhold:
DN klager i januar 2017 over Jammerbugt Kommunes tilladelse og dispensation til at en lodsejer i Sandmosen kan udvide en eksisterende sø på 300m2 til 1800 m2 i et naturbeskyttet engområde. DN anfægter i klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at både udvidelse og deponering af opgravet materiale sker i beskyttet eng, hvilket ikke er naturforbedrende.
En del arealer i Sandmosen er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens §3 i form af eng, hede eller mose. Således også den aktuelle matrikel, hvor udvidelsen af søen skulle finde sted. Der forekommer desuden en del vandhuller og mindre søer i området. Sandmosen er en del af kerneområdet for den sjældne sommerfugl Hedepletvinge, som både er fredet og ydermere omfattet af habitatsdirektivet bilag ll beskyttelse. Sommerfuglen skal i lighed med mange andre insekter have masser af blomstrende urter at fouragere på i sin korte flyvetid, og lægger æg på planten djævelsbid, hvor larver sidenhen lever.
Bl.a. derfor er det ikke tilrådeligt at skifte et engområde ud med en anden naturtype. Vi anfører i vores klage, at udvidelsen af søen vil ske i beskyttet engareal, hvorved en beskyttet naturtype (eng) vil blive erstattet af en anden (sø), og at opgravet jord vil blive udlagt på et omtrent 2.000 m2 stort engareal nord for søen. Begge forhold vil ifølge os påvirke engen negativt.
Vi har videre anført, at der forekommer en del vandhuller i området, hvorfor heller ikke øget vandflade kan retfærdiggøre dispensationen, idet bl.a. beskyttet engnatur går tabt. Projektet har derfor ikke en over ordnet naturforbedrende effekt.
Det følger af de almindelige bemærkninger til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der i sagen ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at opgravning og tildækning af engarealer generelt ikke vil tilgodese engens naturlige dyre- og planteliv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er enigt i Jammerbugt Kommunes vurdering af, at søens naturtilstand kan forbedres, men forbedringen kan efter nævnets opfattelse ikke udgøre et særligt tilfælde, når den foretages på bekostning af et større, beskyttet engareal.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, og henset til, at der findes vandhuller i området i øvrigt, at projektet ikke vil have en naturforbedrende effekt for området som helhed, hvorfor der ikke kan meddeles dispensation.

DN ønsker meget gerne masser af natur i det åbne land. Flere vandhuller, korridorer og åndehuller til spredning af arter og en større biodiversitet. Der er desværre mange vandhuller, lavninger, enge og mose som er tabt i udnyttelsen af landet som helhed, især i det dyrkede agerlandbrug. I den konkrete sag kunne det have været naturforbedrende, hvis kommunen havde givet en dispensation til oprensning eller f.eks. udjævning af stejle skrænter.

Så lodsejer, søg meget gerne om landzonetilladelse hos kommunen, til etablering af vandhuller i marken, men altså ikke i et på forhånd naturbeskyttet areal. Med mindre der er tale om et særlig naturforbedrende tiltag.

Hedepletvinge findes i Sandmosen efter en målrettet indsats fra lodsejer og kommune.