Naturgenopretning Karen Mariesvej, Saltum
Projektet arbejder hen på at få en større biodiversitet. Allerede samme år, som rydningen er sket, vælter det op med spændende botanik, som har været gemt under tilgroningen. Scroll ned på siden og se den botaniske registrering ledsaget med fotos fra den 15. juni 2015Baggrund: I 1970-erne, da klitheden blev bebygget af sommerhuse, var den præget af frit udsyn mod klit og hav og af en mose med et spændende og varieret dyre- og planteliv. Desværre er udsigten i årenes løb blevet hæmmet og skæmmet af store nåletræer og af en pilebevoksning, som totalt har kvalt den oprindelige mose-flora.
DN Jammerbugt ser det meget positivt, at sommerhusejere gerne vil bevare den åbne klithede, råde bod på dengang man ikke vidste bedre, og plantede nåletræer, hybenrose og gyvel i sommerhusområderne.
Projektets formål: Naturgenopretning af total tilgroet mose, vandløb og klithede, for at genskabe den oprindelige moseflora og dyreliv. Ved at rydde den uønskede vækst i projekt-området, vil man opnå en meget større biodiversitet.
Andre aktiviteter og miljø: Beboerne samt de mange der besøger området, vil få en bedre naturoplevelse, når de benytter sig af de mange offentlige stier i projektområdet: Nordsøstien og Sti 100 m. fl. for at komme til havet eller det fredede naturområde Lille Norge, (tæt ved projektområdet).
Hvileplads: Udover naturgenopretnings delen, er der planlagt en hvileplads, med niveau med vandløbet med kig til mosen. Et plateau skal danne rammen for et bord/bænke sæt med skilt om formidling af områdets natur. Her kan gående eller cyklende, som via Nordsøstien kommer til området, benytte stedet til et hvil, og opleve naturen ved vandløbet og mosen.
Naturgenopretningen: Nedskæring af Gråpil og flisning af ved-materialet. Oprykning af rødderne fra Gråpil. En total fjernelse af rødderne vil give en lang holdbarhed i naturtilstanden.
På den åbne § 3 beskyttede klithede er der partier af hyben rose, og nåletræer - sitkagran - samt gyvel, som ligeledes fjernes i naturplejeprojektet.
Naturplejen i vandløbet og moseområdet, skal forgå så skånsomt som muligt, således at det utilgængelige og lukkede pilekrat, igen kan blive et spændende slyngende, åbent vandløb.
Naturplejen skal udføres i tidsrummet efterår 2014 og vinteren 2015 senest den 31. marts, således at der sikres størst muligt hensyn til padder, fugle og botanik.
Projektet tilgodeser: Natur, biodiversiteten i klithede natur, genetablering af åben natur, har stærk lokal opbakning fra omkringboende sommerhusejere. Disse ejere har været idemagere i dette naturgenopretningsprojekt. Jammerbugt Kommunes Team Vand og Natur Afdelingen har hurtigt taget kontakt til sommerhusejerne og støttet ideen. Projektet er til fremtidig glæde, ikke bare for natur og biodiversitet, men foruden sommerhusejerne vil herlighedsværdien også være for andre turister, weekendgæster og lokalbefolkningen, som benytter stisystemerne.
Budget på i alt 200.000 kr.
Finansiering og sponsorer:
Moselauget Karen Mariesvej bidrager med 67.000 kr.
Danmarks Naturfredningsforening med 20.000 kr.
Spar Nord Fonden med 10.000 kr.
Naturstyrelsens Lokale Grønne Partnerskaber med op til 50 % af entreprenørudgifterne dvs. 100.000 kr.
Jammerbugt Kommune med rådgivning
I årene efter naturgenopretningen: Moselauget Karen Mariesvej, arrangerer og laver efterfølgende årlige naturpleje i mindst 5 år, med beskæring af opvækst indenfor projektområdet. DN Jammerbugts Naturpleje gruppe er med. Dvs. rodskud fra gråpil, som har overlevet rydningen skæres væk samt gyvel, hyben rose holdes nede. Selvsåede nåletræer rykkes op.
Efter naturgenopretningsdelen, vil frivillige fra DN, lave målrettet arts registrering, om hvilken flora, insekter mm. som findes medio juni og september måned i minimum en 5-årig periode.