Evighedstræer
Gennem udpegning til Evighedstræ, kan livet for gamle, store, smukke, sære eller på anden måde værdifulde og særlige træer måske forlænges med mange år. Kampagnen har således dels til formål at bevare specifikke træer, og dels at skabe opmærksomhed om den biologiske værdi, som gamle træer repræsenterer.En udpegning til Evighedstræ er ikke en fredning eller en formel, juridisk beskyttelse, men en gensidig hensigtserklæring mellem relevante parter, om at bevare eksistensbetingelserne for et givent træ, så længe som overhovedet muligt.
Træet skal leve op til nogle veldefinerede kriterier og påhæftes ved udpegningen et lille emblem med nummer på.
Læs meget mere om kampagne for Evighedstræer her:
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/skov/gamle-traeer/
Se hvor du kan finde Evighedstræer i Danmark:
http://aktiv.dn.dk/sagsarbejde/natur/evighedstraeer/se-evighedstraeer/
Neden under følger en beskrivelse og foto af evighedstræerne.
Alder: 75 år. Omkreds: mellem 75 cm og 180 cm.
Hele alleen med i alt 200 træer er udpeget som ”Evighedstræer”. Alleen består af træer, som bærer præg af det barske klima på toppen af Klim Bjerg og har dannet mange flerstammende træer med krogede, sammenvoksede grene. Bøgene er plantet i midten af 1900 tallet og er reelt set kun unge træer – endnu. Parkere ved Klim Bjerg ovenfor kalkbruddet og gå mod øst ca. 200 meter. Her er indgangen til bøge-alleen. Nærmeste adresse er Klim Strandvej 140, 9690. ID nr. 93.
Alder ca. 150 år. Omkreds 250 cm.
Placering: Ved indgang til sti tæt ved FDF hytten på højre hånd. Træet står tæt ved stien.
Smukt egetræ med mange år på bagen. Tyk stamme og høj, bred krone. Mange mikrohabitater, grenkløfter, mos, og døde grene.
Find Evighedstræet i Spejderskoven lige vest for Biersted for enden af Højbakgårdsvej.
Offentligt ID: 193
Alder ca. 125 år.
Omkreds Hestekastanje 415 cm - bøg 300 cm.
Det gamle dommerkontor, som er beliggende Sandagervej i Fjerritslev, er en fredet og velholdt bygning fra 1909. Bagved dommerkontoret findes en flot gammel parklignende skov, som nu er privat ejet. Der er et rigt dyrliv i den næsten urørte skov, hvor ejeren vægter en stor biodiversitet, med bl.a partier af dødt ved.
ID nr. 60 og 61
Alder: ca. 100 år
Træets omkreds: 200 cm.
Langs med skellet ved Isbakkevej på Gjøl findes denne stævnede eg med 7 stammer. Der er opsat et skilt med Evighedstræ emblem.
Dette grenet egetræ med 7 stammer kaldets også "Børnehave-egen" - hvorom man siger, at børnene fra den nærliggende børnehave klatrede op i hver sin stamme.
ID nr. 30
Alder: ca. 300 år.
Træets omkreds: 600 cm.
Et besøg på Birkumgård, tæt på Gjøl - som er en gammel og velholdt herregård, indbefatter naturligvis en tur rundt i den parklignende herregårdshave, hvor den kæmpestore blodbøg troner.
Bøgen står prangende i smukke omgivelser i parkhaven med udsigt til Limfjorden.
ID nr. 29
Alder: 140 år
Træets omkreds: 250 cm
Blodbøgen blev plantet på samme tidspunkt som Herregården Nørtorupgård i 1880. Bøgen står stor og flot i den parklignende have, hvor ejeren værner om det gamle træ og den omkringliggende natur, som byder på overdrev, skov og enge.
Ingen offentlig adgang til blodbøgen.
ID nr. 28
Alder: ca. 400 år. Træets omkreds 500 cm.
Dette flotte og store solitær, gamle egetræ, med en fantastisk smuk krone er sjælden set i det ellers normale løvtræs tomme Limfjords opland. Men her i Oxholm Skov kan man finde dette egetræ, som i øvrigt er DN Jammerbugts første udpegede Evighedstræ. Parkér bilen 200 m fra krydset Vestre Skovvej/Østre Skovvej ved bommen ind til skoven og følg grusstien ca. 100 meter. ID nr. 19