Biodiversitet Nu / Naturtjek
Kampagnen løber fra 2015 til 2020, og har til formål at få kortlagt vores biodiversitet, eller med andre ord, at få klarhed over naturens tilstand i Danmark.Projektet blev søsat i foråret 2015 under betegnelsen ”Biodiversitet Nu”, men ændrede kort tid efter navn til ”Det store Naturtjek”. Der er tale om det hidtil største Citizen Science projekt i Danmark, et borgerinddragende projekt, hvor alle danskere, unge som gamle, kan deltage i indsamlingen af data og herved være med til at bidrage med værdifulde oplysninger til forskere på universiteterne i Aarhus og København. I 2016 var der pr. 1. oktober nået 300.000 registreringer.