Urørt skov - vildere natur og større biodiversitet er på vej.

Oktober 2022

Betragtninger generelt:

Danmarks Naturfredningsforening er meget positiv overfor den kommende forvaltningsplan for Svinkløv Plantage. I vores høringssvar vil vi gerne anerkende den omfattende og visionære forvaltningsplan, som Naturstyrelsen har lavet for at omlægge Svinkløv Plantage til et område med højere naturkvalitet på sigt. Igennem en del år er Svinkløv Plantage forvaltet efter Naturnær Skovdrift retningslinjer. Det har været positivt for udviklingen af naturen. Med udpegningen til urørt skov, er det et endnu større skridt i den rigtige retning, for at sikre de sårbare og rødlistede arter bedre levevilkår. 

I forvaltningsplanen lægges der også op til at planen skal sikre en større uforstyrrethed, her i blandt det rent praktiske med at omlægge mountainbikeruter, omkring de sydvestlige skrænter. Omlægningen sker i et godt samarbejde mellem lokale fra MTB-miljøet og NST Thy, hvor frivillige flytter disse stier, fordi de også prioriterer naturen højt, og vægter beskyttelse forud benyttelse. 

Det er et faktum, at mange af de store rovfugle, som Stor Hornugle, Duehøg, Musvåge,  er forsvundet, efter den øgede friluft- og sport aktivitet i form af flere anlagte ruter og stier til gående, ridende og mountainbike. Etablering af ruter og stier på kryds og tværs i plantagen gav i den sammenhæng ikke ro til fugle og dyrevildet og de store rovfugle forsvandt ud af plantagen.

Derfor er vi i DN meget enige i forvaltningsplanen om, at planen skal sikre en større uforstyrrethed, som iøvrigt også mange turister kommer for at opleve.

Altså bedre beskyttelse frem for kun benyttelse. Det kræver planlægning og komprimiser, men kan lade sig gøre.

Svinkløv Plantage er på omkring 500 hektar og for at skabe mere vild natur - som er et af kriterierne for urørt skov, er det et absolut et mål at få græsning igangsat  i alle områderne (sammenlagt cirka 200 hektar) som det er beskrevet i forvaltningsudkastet. Skovgræsning er yderst vigtigt for at skabe et dynamisk  sammenspil mellem lysåbne arealer og urørt skovpartier - som er så vigtige for opnåelse af en højere biodiversitet.

DN Jammerbugt har koncentreret os om nogle specifikke afsnit i i udkastet for urørt skov i Svinkløv Plantage, som vi vil redegøre for i afsnittene herunder.

Hvis der er interesse for at læse udkastet i sin helhed, kan det findes på Miljøministeriets hjemmeside ved at følge dette link:  https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/uroert-skov/hoering-af-forvaltningsplaner/

Græsning:

I udkastet er det planen at udvide den eksisterende hegning ved Svinklovene, så skovarealer inddrages, og oprette andre nye indhegninger, så der i alt bliver ca. 200 hektar græsnings arealer fordelt på 4 områder. Svinkløv Klitplantage er på i alt 500 hektar, så der er altså rigeligt med plads til at gå andre steder, hvis man ikke ønsker at gå inde i en indhegning.

Arealerne ønskes afgræsset for at sikre og forbedre det biologiske samspil mellem skovbiotoper og lysåbne biotoper til størst gavn for de mange arter i områderne. Antallet af græssende dyr og artssammensætning vil løbende skulle justeres for at opnå bedst mulig effekt for naturen og samtidig god dyrevelfærd. For at opnå dette skal de nuværende bestande af dådyr og krondyr udvikles og fremmes ved eksempelvis at forbedre fødemuligheder i skoven og udlægge zoner, hvor vildtet kan opholde sig hele døgnet i fred og ro. 

DN vil anbefale, at Naturstyrelsen udfører det nævnte tiltag i forvaltningsplanen, for opnåelse af større biodiversitet og sikre de udvalgte habitatarter god økologisk tilstand. Hvis det vurderes at muligheden for helårsgræsning er til stede, så bør det undersøges. DN mener også, at det kan være en mulighed, at få flokke med dyr af reproducerende bestande. Med dyr som er vant til ikke at være opsøgende for mennesker som f.eks. galloway eller dexter kvæg. Dyretrykket skal være ekstensivt, så der skal udtages dyr jævnligt i forhold til fødegrundlaget. Man skal sikre en god fordeling af alderssammensætning, således erfarne dyr kan oplære nye kalve om hvor den gode fødemængde er, på et givent tidspunkt på året. DN vil også anbefale, at der laves aftaler med lokale dyreholder, så frem dyreholderen har de rigtige rolige og robuste racer til brug for skovgræsning. Det er ikke nødvendigt entydigt, kun at få dyr fra Miljøministeriets egen avlscenter, da behovet for græssende dyr må formodes at blive større end miljøministeriet selv kan levere det antal af græssende dyr på stats arealerne.

DN ser gerne at alle græsningsarealer gennemføres inden for første planperiode.  

Slåning/høslet

I udkastet i forvaltningsplanen står der følgende: Skovengene ved Svinkløvvej slås til gavn for sjældne sommerfugle, og der etableres en lysåben korridor, som forbinder skovengene med kommende vådområder.

DN´s kommentar: Hvis NST gerne vil lave slæt her på skovengene, (dvs. hvis græsning ikke effektiveres i løbet af kort tid) kan det med fordel være slæt sidst på året, evt. i september, hvor man laver en varieret slåning og ikke slår hele arealet, så sommerfugle, larver o.lign. bevarer en del af fødekilden. 

Ved Maries Hus findes en artsrig skoveng og søbred med en god bestand af bl.a. purpur-gøgeurt og trævlekrone, og samtidigt er området her en god sommerfugle lokalitet, hvor bl.a. sommerfuglen sortåret hvidvinge har en god bestand.

Naturgenopretningsmodeller i urørt skov

I udkastet til forvaltningsplanen er DN enige i, at ældre bjergfyr kan blive stående i plantagen, grundet det liv som er etableret, men hvorimod skal bjergfyr fældes i de lysåbne klitområder.

Gamle ædelgran og douglasgran samt naturligvis skovfyr, skal bevares, da der findes et sjældent plantesamfund, hvor bl.a. de små orkideer - den sjældne hjertebladet fliglæbe - har levested.

Der er i planen fokus på at afvikle helt unge bevoksninger af oversøiske træarter, typisk selvsået sitkagran og contortafyr, og opretholde en tyndingsfri drift i de bevoksninger af disse to træarter indtil de fjernes helt indenfor planperioden på 15 år, så de hjemlige arter fremmes mest muligt.

Aktiviteter for friluftsliv i Svinkløv Klitplantage

Der står følgende i udkastet: Målsætningen for friluftslivet i Svinkløv Klitplantage er at vedligeholde eller udbygge eksisterende muligheder for friluftslivet. Skoven rummer en lang række vandreruter og en næsten 20 km lang MTB-rute. Disse vil på sigt skulle omlægges i plantagens sydvestlige del af hensyn til en prioritering af de arter, der har brug for ro, f.eks. stor hornugle, sortspætte og krondyr. Med udlæg til urørt skov må det forventes, at skovens netværk af skovspor vil blive reduceret. Omlægninger af ruteforløb kan være nødvendige, men umiddelbart vurderes det, at det ikke vil ske på et niveau, der forringer friluftslivet.

Danmarks Naturfredningsforening er meget enige i, at man i forvaltningsplanen, nu tilgår sjældne og følsomme arter i en større grad ad beskyttelse frem for benyttelse. Som sagt i indledningen, er både stor hornugle og duehøg og kronhjort forsvundet i Svinkløv Plantage, efter de øgede friluftaktiviteter.

DN er klar over, at Svinkløv Plantage i rigt mål, er et stort friluftsområde, herunder sportsprægede aktiviteter som MTB-cykling. Det kan også fortsætte, dog en lille del bliver begrænset (jævnfør planen i den sydvestlige del af plantagen) i forhold til den nuværende stitracé. I områder som i fremtiden overgår med tiltag som skovgræssende områder, ser DN gerne muligheden for, at færiste kan etableres ind i hegninger hvor der med fordel kan ligges en MTB rute, uden at følsomme arter bliver påvirket negativt.

DN vil gerne være med i et kommende ”stiråd” hvis det skulle blive aktuelt. 

I dialog med samarbejdspartnere ønskes der i planperioden indlagt stillezoner i udvalgte områder, jf. tiltag 1 og 3. Spor kan omlægges, så der bliver større forstyrrelsesfrie zoner, hvor bedre og eller nye leveområder for bl.a. stor hornugle, krondyr og natravn kan fremkomme. Nogle af de planlagte tiltag kan i enkelte tilfælde medføre, at stier oversvømmes, eller områder bliver ufremkommelige, så stisystemer må omlægges.

DN har tidligere fremført mulighederne for planlagte stilleområder, som hidtil ikke er blevet hørt. Derfor ser vi med stor glæde nu, at der planlægges for indlagte stillezoner og vi finder det formålstjent hvis DN er én af samarbejdspartnerne.

 Hvad er definitionen på urørt skov?

Mange tror, at mennesker ikke må færdes i den urørte skov.  Faktisk betyder urørt skov blot, at skoven skal blive det bedst mulige levested for alle skovens dyr, planter og svampe, i stedet for at træerne skal blive til så mange rette tømmerstokke som muligt. Mennesker må færdes i skoven efter de almindelige adgangsregler, og de væltede stammer, fine vandhuller, gamle kæmpetræer med huller og krogede grene samt variationen af forskellige træer og buske, blandet med skovlysninger, vil give ekstra oplevelser på skovturen. Skoven vil blive mere ”rodet” og i perioder vådere at færdes i end en traditionelt produktions tømmerskov, men den vil ikke blive mere uigennemtrængelig.

Fakta om skovdriften i perioden hvor skoven overgår til urørt skov.

Med urørt skov forstås forstligt urørt - dvs. kommerciel skovdrift ophører og formålet bliver at fremme biodiversitet. Udgangspunktet er, at der skal være så lidt aktiv naturforvaltning i den urørte skov som muligt på sigt, men der kan gennemføres græsning og i et vist omfang andre tiltag til fordel for biodiversiteten, ligesom hensyn til bl.a. friluftslivet og fortidsminder fortsat skal tilgodeses. Naturlig hydrologi genoprettes så vidt muligt. Der gennemføres desuden naturgenopretning, ved bl.a. at skabe lysninger og mere naturlig variation i skovens struktur og tæthed. Det sker f.eks. ved fjernelse af ikke-hjemmehørende træer.

Man skal være tålmodig, når man lægger skov urørt. Der kan gå flere årtier fra, at skovdriften ophører, til skoven får kendetegn som den gamle urørte skov med mange gamle træer og døde stammer.