Lokalplanforslag for teknisk anlæg ved Vust Holme
I Danmarks Naturfredningsforening har vi med dette høringssvar, indsendt forslag om at få indpasset så meget naturindhold som muligt i lokalplan forslaget.Hvis vores forslag bliver indpasset i lokalplanen vil projektområdet bidrage på 3 parameter - miljø (ingen gødning og sprøjtning) natur (læbælte, faunapassage, og med tiden næringsfattig jord med blomstrende urter) og klima pga. energieffekten fra solcelleparken, som beregnes at producere nok strøm til 14.000 husstandes forbrug.
Kort redegørelse af lokalplanforslaget:
Jammerbugt Kommune har sendt et lokalplanforslag i høring - 01-002 teknisk anlæg ved Vust Holme samt et kommuneplantillæg med miljørapport. Der ønskes planlagt for solceller i et projektområde på 88 hektar - i dag intensivt dyrket landbrugsjord, tæt på Natura 2000 området ved Vejlerne.
Området er fladt beliggende på sandet jord, og naturindholdet er begænset. Der ses fouragerende grågæs på markerne på udkig efter spildkorn, da DN Jammerbugt kiggede på området i februar 2020. Lokalplanforslaget ligger i et område, som i Helhedsplan 17 er benævnt som teknisk område - tæt på vindmøller, højspændingsledning og støre landbrugs virksomheder.
DN har generelt følgende holdninger til forslag for placering af energianlæg i det åbne land, og som efter vores vurdering ikke skal placeres indenfor:
- særligt bevaringsværdige landskaber - områder som er udpeget i kommuneplanen
- uforstyrede landskaber - områder som er udpeget i kommuneplanen
- indenfor den 3 kilometer brede kystnærhedszone
- indenfor beskyttelseslinjer omkring skov, åer, søer, kirker og fortidsminder.
- indenfor fredede områder
- indenfor områder som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven
DN Jammerbugt Afdelings høringssvar, kan læses her: Høringssvar til lokalplanforslag teknisk anlæg ved Vust Holme
Vi kommer bl.a. med bemærkninger om træer og buske sammensætning i det omkransende læbælte, afgræsning indenfor projektområdet, faunapassage og målet på at opnå en næringsfattig jordbundstype, med karakter af overdrevs naturtype.