Høring af udkast til bekendtgørelse for en energipark ved Rendbæk og Toftegaard i Jammerbugt Kommune med tilhørende miljøvurdering
Juli 2025.DN Jammerbugt har læst miljøvurderingen og har sendt vores bemærkninger ind til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. I klimaaftalen fra 2023 muliggør loven, at statslig udpegede energiparker på land har bedre vilkår for etablering af vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PowerTooX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse end hvis energiparken IKKE var statslig.
Sagt med andre ord -normale restriktioner, som f.eks. beskyttelseslinjer som skovbyggelinjer og å-beskyttelseslinjer kan afstandskravet nu nemmere omgås!
Det finder vi ikke tilfredsstillende, især nu hvor der også arbejdes i regi af Grøn Trepart, hvor lavbundsjorde er i spil til omlægning til natur som vådområde og/eller ådal.
Vi skriver i høringssvaret bl.a. - Store Vildmose er Danmarks største lavbundsområde med kulstofrige landbrugsjorder, som i vidt omfang fortsat dyrkes.
På baggrund af Den Grønne Trepart er udtagning af landbrugsjord i Store Vildmose højt politisk prioriteret. Både for at skabe naturgenopretning, stor sammenhængende natur, reducere kvælstofudvaskning til Limfjorden og undgå CO2 udslip fra dyrkning af drænet mosejord.
Den statsligt udpegende energipark vil i en lang fremtid forhindre etablering af sammenhængende natur fra Store Vildmose til naturområderne langs Jammerbugtens nordsøkyst.
Derudover vil energiparken stå i vejen for genopretning af naturlig hydrologi i Store Vildmose, og de industrielle anlæg kan have mange andre afledte effekter på de naturgenoprettede arealer fx på grund af trafik.
På den baggrund fraråder DN, at bekendtgørelsen vedtages. Se evt. hele vores høringssvar her: ID 602 Rendbæk og Toftegaard høringssvar