Høringssvar til forvaltning og projektforslaget for NNP Tranum

Juli 2022

Naturen selv er absolut bedst til at skabe den for lokaliteten naturlige - og dermed optimale - biodiversitet. Vi skal blot hjælpe med at skabe et godt udgangspunkt , med nogle få virkemidler, dvs. et stort sammenhængende naturområde, genskabe den naturlige hydrologi, fjerne de ikke hjemmehørende arter og udsætte de nødvendige store helårsgræssende dyr. 

Det er opskriften for de planlagte og kommende 15 naturnationalparker i Danmark. Lokalt her i Jammerbugten, har Miljøministeriet udpeget det statsejede Tranum Klitplantage til en kommende Naturnationalpark Tranum - forkortet til NNP Tranum.

I Danmarks Naturfredningsforening er vi naturligvis meget tilfredse med den kommende arealforvaltning, som også sætter et stop for jagt, skovbrug og landbrug inden for NNP området - men med fokus på formidling  og bedre adgang til naturen i naturnationalparken. Til gavn for lokalbefolkningen og turister - men allermest til gavn for at sikre give de truede arters eksistens og give arter  endnu bedre muligheder for at spredes og dermed øge mangfoldigheden.

Hermed følger Danmarks Naturfredningsforening kommentarer og bemærkninger til forslaget for projekt- og forvaltnings plan for den kommende Naturnationalpark Tranum.

Det kan iøvrigt være en stor fordel at forholde sig til hørings materialet for projekt- og forvaltningsforslaget for NNP Tranum, som kan ses her via dette link: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturnationalparker/hoering-af-tre-projektforslag/#kort 

Overordnede og generelle kommentarer: 

DN Jammerbugt og DN Sekretariatet er naturligvis meget tilfredse med de overordnede forvaltningsrammer, som er fastlagt for NNP Tranum.

Især ser vi tiltag som helårsgræsning, naturlig hydrologi og fjernelse af invasive arter som f.eks. ikke hjemmehørende nåletræer, som et vigtigt og godt redskab for at fremme den nuværende biodiversitet, men også fremadrettet, at øge antallet af rødlistede arter markant i forhold til i dag.

Naturnationalpark Tranum er beregnet til at være på ca. 2800 hektar og er både af størrelse og økologisk funktionalitet, oplagt som kategori II – Nationalpark – ”Store naturområder, der administreres for beskyttelse af økosystemer og udfoldelse af friluftsliv og aktiviteter, der alle skal have miljømæssige og kulturelle formål”.  DN er enige med Miljøministeriets og dermed Regerings vurdering om at indstille NNP Tranum til at gennemgå en konkret IUCN kategoriseringen.

Vi ser det i naturfredningsforeningen, som en meget vigtig opgave, at få kategoriseret naturnationalparkerne efter internationale standarder, ud fra ønsket om at øge den brede forståelse af, hvad naturnationalparker vil og skal være i praksis. 

Kommentarer til udvalgte afsnit i projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen:

Afsnit 2.1.9 Forholdet til lovgivning

NNP Tranum er til dels beliggende inden for N2000 område nr. 21 Egvands Bakker, Lien med Underlien og habitatområdet H193. I henhold til at store dele af Naturnationalparken, også er Natura2000 område, skal der laves en væsentlighedsvurdering. DN ser ingen konflikter i forhold til habitatdirektivet, tværtimod vil NNP planerne fremme arterne som er opført på udpegningsgrundlaget, mener vi. 

N2000 udpegningsgrundlaget og naturtyperne indenfor NNP Tranum er grå/grøn klit, klithede, klitlavning, tør hede, våd hede og sommerfuglen hedepletvinge. Plejemålene for de lysåbne naturtyper i N2000 området, understøtter forvaltningsplanen for naturnationalpark Tranum, specifikt helårsgræsning og naturlig hydrologi, derfor vil udpegningen af naturnationalparken være med til at målsætningen for N2000 området bliver opnået, så bilag arterne - nævnt ovenfor, opnår gunstig bevaringsstatus.

Specifikt for hedepletvinge er de største trusler, at dens værtsplante djævelsbid mangler plads, lysindfald og naturlig hydrologi. Disse mangler giver udslag i tilgroning og skygge. I tørkeåret 2018 skete en stor tilbagegang af bestanden af hedepletvinge, netop indenfor populationen ved engene tæt ved Overklitten Sø.  Med udsigt til mere tørre somre grundet klimaforandringer, så vil naturlig hydrologi være en nødvendighed for at bevarer eller øge bestanden. 

Ca. 850 hektar ud af naturnationalparken 2800 hektar er en del af arealfredningen Lien, Fosdalen og Sandmosen. DN ser ingen konflikt i forhold til fredningsbestemmelserne, hvor arealtypen ældre klitlandskaber på marint forland er det fremherskende fredet areal indenfor naturnationalparken. DN mener at helårsgræsning med lavt dyretryk, harmonerer med fredningens formål med naturpleje, som sikring af de åbne klitlandskabers udvikling.

Afsnit 2.1.12 Inddragelse af offentligheden

Danmarks Naturfredningsforening er tilfreds med oplysning og offentliggørelse af planlægning forud for realisering af NNP Tranum. Der har været offentlige vandringer som en form for udendørs borgermøde – og oplysninger om fakta om NNP Tranum har været bragt i lokalaviserne med ugentlige indslag.

Derudover har der jævnligt været afholdt møder i den nedsatte lokale projektgruppe for NNP Tranum – i øvrigt en projektgruppe, som har været rigt repræsentereret af forskellige brugergrupper, med god og konstruktiv diskussion, selvom der ikke er enighed i gruppen, om realisering af NNP Tranum.

I de overordnede retningslinjer for forvaltning af Naturnationalpark Tranum er det åbenbart ”politisk besluttet” at projektgrupperne nedlægges, når naturnationalparken etableres i praksis.

DN vil meget gerne udtrykke et stort ønske og forventning om at de lokale projektgrupper også fortsætter efter indvielsen. Vi mener, at der vil være behov for drøftelser af justeringer, tiltag og naturudviklingen generelt, som det er vigtigt at den allerede nedsatte projektgruppe, fortsat er en del af. At opløse gruppen og evt. lade skovbrugerrådet overtage, vil give et tab af lokal viden - i dette tilfælde sidder skovbrugerrådet i for NST Vendsyssel helt i Skagen, hvor flere af skovbrugerrådets medlemmer bor langt fra NNP Tranum. 

Afsnit 2.1.4 Bilag IV arter:

Ulv, er regelmæssigt set i området, især vinter perioden, hvor ulv fra det nordlige Vendsyssel er på udkig efter mage og ulv bør derfor opføres som en af de bilag IV arter indenfor NNP Tranum.

DN må formode at det er en fejl at der i projektbeskrivelsen mangler at blive nævnt Flagermus, som især ses rigt flyvende omkring Overklitten Sø. Blandt andet Dværgflagermus og Brunflagermus og sikkert mange flere arter. Bør moniteres. 

Afsnit 2.1.5 Truede og sjældne arter:

Smalrandet humlebisværmer er en art som er opført på rødlisten i 2019 som NT (næsten truet). Fotoet herunder er fra Overklitten Sø den 22. maj 2022 og viser at humlebisværmeren har fundet en mose-troldurt igennem det visne førnelag. Helårsgræsning vil uden tvivl, få bugt med det visne græs og give lys og plads til f.eks. mose-troldurt og deraf mange flere insekter.

Afsnit 2.1.7 Rekreativ infrastruktur

Generelt har der hidtil været et lavt antal af brugere i Tranum Klitplantage. Ved etableringen af NNP Tranum vil der blive væsentlige flere brugere som gerne vil ud og opleve den nu mere tilgængelige ”vildmark” i NNP Tranum. Der vil helt sikkert blive mere forstyrrelse, som dyrevildt og fugle skal vænne sig til. Det er derfor DN´s anbefaling, at aktiviteter som orienteringsløb (også om dagen – i år 2020 var der 17 organiserede løb), samt hundetræning må finde andre steder, at udøve disse aktiviteter.

 Afsnit 2.2.1 Naturnationalparkens geografiske afgrænsning:

I den nordlige del er et areal på ca. 200 hektar udlagt som råstofområde for hvidt sand i regionplanen. Indvindingen forgår i etaper og bliver reetableret til rene og meget nærings-fattig klithede, klitter, søer og overdrev. Den naturlige indvandring af arter er meget spændende og allerede nu er der gode observationer af bl.a. sjældne og rødlistede biller. Efterbehandling efter endt råstofindvinding forgår ligeledes i etaper og derfor vil DN anbefale at det bliver muligt at tilgå råstof indvindingsområdet i takt med at området bliver reetableret i etaper. 

I den østlige ende af NNP er der et uopsigeligt jagtlejemål der løber frem til 2025. Dette jagtlejemål bør ikke forlænges, da det vil være i modstrid med intentionerne i de fastlagte rammer for NNP Tranum.

Afsnit 2.2.3 Etablering af hegn.

Danmarks Naturfredningsforening er helt enige med forslaget til projektbeskrivelsen i forhold til hegn. Der bliver sat et ydre hegn op, i hele Naturnationalparken. Lavt, almindeligt kreaturhegn, som alle pattedyr nemt kan passere. Rådyr- krondyr og dåvildt springer over, og grævling, hare, ræv og ulv passerer under. Det er her vigtigt at forholde sig til at helårsgræsning bedst harmonerer med store områder, for en vekslen mellem fødekilder. Derfor vil det være tåbeligt at begynde med at begrænse områdets hegn. Øst for Udholmvej er der ca. 40 hektar naturbeskyttet eng, som vil være oplagt til helårsgræsning – både for biodiversitetens skyld, men også for at sikre fødegrundlaget for de helårsgræssende planteædere. 

Fotopunkt er Ejstrup Strandvej - hvor der i dag kan ses mange hegn, med såkaldte folde til sommergræsning. For at fremme vildtets frie bevægelighed bør disse mange indhegninger fjernes og erstattes med ét ydre hegn.

Afsnit 2.2.4 Friluftfaciliteter samt veje, stier og ruter.

Adgangen til naturoplevelser i NNP Tranum er fuldt ud dækkende i forvaltningsplanen. DN er meget tilfreds med at der arbejdes med en balance, både med ”vildmarks oplevelse” og større tilgængelighed. Det kan netop lade sig gøre pga. Naturnationalparkens størrelse på 2800 hektar. Det gør det muligt at få oplevelsen af vildmark, uden ofte at møde grillpladser samt borde og bænkesæt etc. DN finder det også yderst vigtigt at de planlagte faunalommer, planlægges, uden stier, for så lidt forstyrrelse af sky arter, som overhovedet muligt, f.eks. trane. Inden for denne zone, må der ikke tillades organiserede aktiviteter som f.eks. orienteringsløb eller andre aktiviteter med en større gruppe mennesker, efter vores indstilling.

I udkastet nævnes at der etableres en lang vandre rute. DN er meget enige i at ruten skal fremstå som en trampesti, uden brug af træflis, sten, grus eller lign. materiale.

DN er også meget enige i udkastets skrivelse vedr. offentlighedens færdsel, som gældende være de samme som på andre af statens arealer. Det er dog vigtigt at aktiviteter som orienteringsløb og hundetræning flyttes til at være udenfor naturnationalparken. Ligesom det ikke er hensigtsmæssigt at planlægge andre cykelruter end den eksisterende rute (Vestkystsporet, Nordsøestien) – pga. den forstyrrelse det vil give for pattedyr og fugle.

Kommende friluftstiltag er bl.a. nye udsigtstårne. DN bemærker, at der planlægges for 4 udsigtstårne, hvor alle planlægges placeret i den nordøstlige del af naturnationalparken. Med fordel kan oplevelsen af vandrende - som besøger NNP Tranum ved indgangen i den vestlige del, via Fosdalgaard - blive endnu bedre, hvis der placeres et lavt udsigtstårn, her i det storslåede rimme dobbe landskab, med et kig i behørig afstand til klithede søen.

Afsnit 2.3.2 Rydning af nåletræsbevoksninger:

Efter skovrydning kommer der ofte problemer med gyvel og glansbladet hæg. Det kan derfor være nødvendigt med en maskinel fjernelse, hvis de udsatte større planteædere og den lokale vildtbestand, ikke kan holde disse problemarter nede. Desuden ses der ofte ved større renafdrevne nåletræsbevoksninger, en stor tilvækst af græsarten bølget bunke og urten gederams . Derfor er det især vigtigt, at man hurtigt får justeret dyretrykket op, så det kan lade sig gøre at få bugt med dominerende arter.

 Afsnit 2.3.4 Biodiversitetsfremmende tiltag

Sommergræsning i indre hegn. I de første 2-4 år bevares eksisterende indre hegn for sommergræsning pga. fennerne skal holdes lysåbne, er indstillingen i udkastet.

DN er uenige i at fortsætte med sommergræsningen og vi mener i stedet at sommergræsning og de indre hegn skal fjernes inden indvielsen af naturnationalparken. I stedet mener vi, at dyretrykket og fødegrundlaget skal beregnes ud efter at sommergræsningen er ophørt.

Vores argumentation giver udslag i følgende 3 problemstillinger:

•  I dag afgræsses ca. 780 hektar ud af NNP ca. 2800 hektar i perioden maj til oktober. Der ses et højt antal dyr, ca. 300 stk. både heste og kreaturer. Denne sommergræsning vil DN anbefale, ophører med det samme - da det vil skabe et forkert fødegrundlag og beregning af antallet af udsatte dyr og fødegrundlaget, vil ikke være korrekt, hvis disse fenner stadig eksisterer efter realiseringen af NNP Tranum. I projekt- og forvaltningsplanen står der at sommergræsning udfases etapevis i løbet af nogle år – det er ikke godt nok, det bør udfases nu, er vores anbefaling.
• Muligvis vil denne unormale sommergræsning trække ned set i forhold til at området forhåbentligt bliver kategoriseret af IUCN.
• Et minefelt af hegninger ses omkring Ejstrup Strandvej, hvor vildets frie bevægelighed hindres – eller besværliggøres. Rålam skal være meget heldige at passerer her, pga. hegn – dyb grøft - hegn.
  
  

Døende og dødt ved

For at sikre rede muligheder for større rovfugle som f.eks. fiskeørn og skovhornugle, kan der med fordel bevares nogle få klynger af nåletræer, f.eks. Fransk Bjergfyr og nogle få, men store sitka træer kan med fordel ringes i stedet for at blive fældet. Dermed bevares skjul og læ til vildtet og man skaber biotop til spætter og andre hulrugende fugle og pattedyr.

Strukturforbedringer på tidligere dyrkede arealer.

Forslaget om at lave skrab som giver fugtige lavninger, bart sand o. lign. er tiltag som DN støtter fuldt ud. Grøfter kan lukkes med fyldet fra jordbalken og gerne suppleres med opfyld indenfor kort afstand af grøften, således vil det fremme strukturforbedringer i landskabet, på de tidligere dyrkede arealer.

Afsnit 2.3.1 Genopretning af naturlig hydrologi:

Et af de vigtigste tiltag er netop genopretning af naturlig hydrologi. Ved lukning af grøfter, kan man netop lade gravemaskiner udjævne grøfterne, med tanke for at planlægge lavninger og små vandhuller og meget gerne etablere flere vådområder. Disse tiltag vil fremadrettet være kilde til vand for vildtet og de udsatte planteædere. Det er vigtigt at holde for øje at Overklitten Sø ikke skal være eneste vandkilde for de udsatte dyr, hvis der er en længere tørkeperiode.

Afsnit 3.2 Principper for forvaltning af dyr udsat i naturnationalparken.

Danmarks Naturfredningsforening ser med stor tilfredshed på forvaltningen for de udsatte heste og kreatur. Der sker tilsyn på bestandsniveau. DN mener dog, at det også bør være hensigten at tilsynet skal sikre det enkelte dyrs tarv, evt. overvågning af dyreflokke med intelligent løsning som drone.

DN vil anbefale, at der ikke samles ådsler fra de udsatte dyr ind - men i stedet bliver en del af det naturlige kredsløb. Kræver en veterinærtilladelse.

I forhold til beredskabsplanen, vil DN anbefale, at man i stedet for etablering af frahegninger, i stedet benytter sig af nærtliggende statsejede arealer, med samme naturtyper, til høslæt og som kan opbevares til evt. senere tilskudsfodring efter behov.

Afsnit 3.3 Principper for forvaltning af friluftsliv og rekreative faciliteter

Danmarks Naturfredningsforening lokalt, vil meget gerne være med til at formidle områdets naturværdier og arter i det omfang, som kan lade sig gøre af de aktive i DN Jammerbugt.

Afsnit 3.3 Principper for forvaltning af fritlevende pattedyr.

Én af de mange gode virkemidler i grundlaget for loven om naturnationalparker, er et stop for jagt. Derfor finder DN det kritisabelt og i modstrid med intentionerne om naturnationalparker, hvis hjortebestanden reguleres indenfor naturnationalparken. Hvis det viser sig, at en voksende hjortebestand, giver store problemer med vildtskader på afgrøder tæt på NNP Tranum, så må der reguleres på landmandens jord eller gives erstatning for skader på afgrøder. Ræv er også nævnt som en art som evt. kan reguleres, men i stedet bør der gives et forbud mod regulering af ræv indenfor NNP. Efter DN´s opfattelse er den eneste lovlige hjemmel til jagt, er på invasive arter som mink eller mårhund.

Afsnit 3.10 Principper for overvågning af udviklingen i området.

Her omtales overvågning og monitering. Det angives at være planen at rapportere hvert 4-6 år. DN mener, at det især i indkøringsperioden er alt for lidt. I stedet bør der ske en intensiv overvågning, for meget nøje at kunne følge, og rapportere, udviklingen. Så man om nødvendigt kan justere græsningstryk og i særlige tilfælde sætte ind med håndholdte tiltag overfor stærkt truede arter.

DN vil ligeledes anbefale, at en rapport om bestand udviklingen af rødlistede arter, udfærdiges hvert andet år, i stedet for hvert 4-6 år.

 Med venlige hilsener

Bo Håkansson                               Søren Rosenberg

DN Sekretariat                            DN Jammerbugt