Naturindhold indpasset i teknisk anlæg ved Klim Fjordholme

Sagens baggrund:

I juli 2016 er et kommuneplantillæg i høring vedrørende planlægning af et område til en ny 150 kV højspændingsstation ved Klim Fjordholme. Højspændingsstationen er en nødvendighed pga. genereringen af strømmen fra de nye vindmøller i området.

DN Jammerbugts plangruppe skriver følgende i høringssvaret: Danmarks Naturfredningsforening vil hermed fremsætte nogle ideer og foreslå nogle konkrete tiltag for at højne naturindholdet og afbøde virkningen af det visuelle fremmedelement en højspændingsstation vil være i det storladne, flade landskab ved Klim Fjordholme. Klim Fjordholme er hævet havbund og inddæmmede strandenge og består primært af sand, sten og grus med et meget lille muldlag. 

I dag fremtræder holmene, med de moderne driftsformer og vindmølleparken, nærmest som et goldt industriområde med meget lidt naturindhold. I DN Jammerbugt mener vi, at det er en oplagt mulighed at give naturen et løft ved at tilrettelægge lokalplanen, så biodiversiteten tilgodeses. Vi foreslår derfor, at der lige fra starten af planlægningen indtænkes natur i lokalplanen. Konkrete tiltag er bl.a. disse:

-at slørende beplantninger består af naturligt hjemmehørende buske og træer. (Havtorn, enebær, hunderose, blågrøn rose, hyld, tjørn m.fl.)

-at græsplæner undgås, men at der holdes områder lysåbne ved høslæt en gang om året (evt. afgræsning).

-at der anlægges vandhuller.

-at der anlægges en vold med skrånende sandside mod syd (insekter, firben).

-at redekasser mm. indpasses i arkitekturen, f.eks. i afskærmende beklædninger.

Og fremfor alt, at der ikke må gødes og sprøjtes.

Energinet tager rigtig godt imod vores konkrete naturtiltag og i den efterfølgende dialog bliver der besluttet gode natur tiltag for at øge biodiversiteten. Således at området ved Klim Højspændingsstation bliver en form for holdeplads for arter i det ellers landbrugsmæssigt dominerende område, med begrænset naturindhold.

Helt konkret bliver der i anlægsfasen bestemt følgende naturtiltag:

- anlagt et mindre regnvandsopsamlingsbassin. Det etableres uden beton og har naturlige skrænter. Vandstand vil være sæsonbestemt. 

- der bygges en sandvold med store sten med en sydvendt skråning, for at tilgodese firben, padder og insekter.

- der udsås ikke kulturgræs, men derimod frøblandinger som tilgodeser insekter og sommerfugle. Hø-slæt 1 eller 2 gange årligt. Høet bliver efterfølgende fjernet, for at pine næringsstoffer ud af jorden.

- Ingen brug af gødning eller sprøjtning.

Juni 2019. 1,5 år efter anlægsfasen er urter vokset op. Årets mange indtrækkende tidselsommerfugle nyder godt af de mange agertidsler. Tidslerne er et bevis på at der stadigvæk er meget næring i jorden. Men ved hø-slæt og fjernelse af det afslående materiale kan man i løbet af nogle år, få en mere artsrig plante sammensætning, som er godt for mange forskellige insekter. Her ses planten Kamille som trives godt i det sandede, og kalkrige jord. Rundbælg, musevikke, og rødknæ har også fundet vej. Guldsmede varmer sig på stenene og læbeplantningen med hjemmehørende træer og buske er godt på vej. 

Det her er et fremragende godt eksempel på, at et høringssvar kan udvikle sig positivt i at fremme naturen.

Stor tak til Energinet, for at indpasse Klim Fjordholme Højspændingstation så naturvenligt som muligt. Der findes rigtig mange industri anlæg i det åbne land, som forhåbentligt kan blive inspireret af dette projekt, som med den rette planlægning kan give en større biodiversitet i området.