Handlingskatalog
Danmarks Naturfredningsforening forslag og input til handlingskataloget "sammen mod 2030" for Jammerbugt Kommune, som tager udgangspunkt i visionen og planstrategien ”Sammen mod 2030”.I udkastet til Handlingskataloget er der 51 handlinger/prioriteringer.
DN vil fokusere på de fastlagte handlinger som bæredygtighed, klima - reducere CO2 udledning og sikre biologisk mangfoldighed samt formidling og beskyttelse af natur og arter.
Udover de fastlagte handlinger, finder Danmarks Naturfredningsforening det yderst aktuelt, at tilføje nogle flere prioriteringer, som efter vores mening, bør tilføjes i Handlingskataloget.
Disse forslag er ikke nye for kommunen, men er en gentagelse af DN Jammerbugts input til Planstrategi ”19 -sammen mod 2030.
• Udpegning af et Grønt Danmarkskort.
• Fastlagt naturpolitik for større biodiversitet.
• Jammerbugt Kommunes egne grønne arealer ændres med fokus for at opnå en større biodiversitet.
Her på hjemmesiden nedenunder, kan du se nogle af de handlinger, som DN har bemærkninger og forslag til. Ellers er det også muligt at læse alle vores forslag til handlinger her i pdf filen Danmarks Naturfredningsforenings forslag og input til handlingskataloget
18. Vestkystplanens indsatser i Jammerbugten: Der er sårbare og sjældne ynglefugle langs kysten i den vestlige del af kommunen. DN vil forslå at fra Ellidsbøl Strand til Grønnestrand er der behov for ekstra information vedr. sårbare ynglende fugle direkte på stranden, som kræver hensyn og behørigt afstand for både mennesker og hunde. Et skitseforslag for en enkelt løsning - placeres ved klitfoden ved stierne, inden man går over klitrækken. Det vil ikke skæmme, men alligevel være iøjnefaldende.
34. Branding af ruter og oplevelser i naturen:
Jammerbugt Kommune udtaler dette: kommunen bør tilbyde guidede ture. Vi skal være bedre til natur- og kulturformid-ling, især natur. Det skal sælges. DN er meget enige i dette. Naturen skal formidles, således man opnår en interesse og forståelse for naturen og arter. Især den ”stille” natur, med fordybelse i formidling af arter, geologi og landskaber har DN´s interesse, hvis det er muligt for DN at deltage i denne handling.
47. NaturNationalpark Han Herred:
Eller NaturNationalpark Tranum, Jammerbugt eller Lien? - navnet er af mindre betydning – det er naturen på naturens egne præmisser, som er målet sammen med en større biodiversitet.
Tænk tanken: Rul forsigtig over den brede færist eller brug vildtlågen og du befinder dig nu i NaturNationalparken.
Ud over de våde klitlavninger i det marine forland, trompeterer et par ynglende traner. I det 3000 hektar store område, indenfor et stort hegn, ses en flok bisoner i det fjerne.
Både bisoner og tranen ses fint fra den handicapvenlige udsigtspost. Under Lien ses en rød glente som får luft under vin-gerne. En blå kærhøg slår ned over en flok sjaggere i havtorn krattet. Ved de mange nye klitlavninger høres strandtud-sen, når mørket falder på.
VR. Svenstrup Å slynger sig smukt igennem landskabet. Efter at RigKilde Life projektet har tilført naturpleje midler til ådalen, ses den flotte purpurgøgeurt, talrigt i maj og juni måned, ved kildevæld og rigkær. Djævelsbid indfinder sig på klitheden og hedepletvingen følger efter og nu ses også Klokke-Ensian. Den ekstensive naturpleje med helårsgræsning bærer frugt. Rewilding virker.
Og Feriecentrene ved Slettestrand må melde alt udsolgt, da mange turister for nær og fjern kommer for at opleve stilhe-den, mørket og naturen her i NaturNationalparken.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder aktivt for at denne vision og handling bliver gennemført.
Kortforslag nedenunder samt navnet er blot vejledende.
Driften af kommunens grønne arealer herunder grøftekanter langs veje og stier, ændres med fokus for at opnå en større biodiversitet.
Jammerbugt Kommune kan gøre en stor forskel for en større biodiversitet, ved at målrette grøftekants slåning afhængig af jordforholdene og nærhed til naturområder. Ved udvalgte strækninger, med i forvejen høj naturværdi - kan man opsamle det af-slåede materiale, som ellers vil tilføje næring med efterfølgende udkonkurrering af de nærings fattige urter, som med tiden vil blive erstattet af græs. Det kan ændres med opsamling, kombineret med en tidlig klipning i foråret. Disse udvalgte grøftekanter (udpeges af Jammerbugt Kommunes biologer, gerne i samarbejde med DN) - kan blive en vigtig sprednings korridor for sjældne og rødlistede arter, som f.eks. sommerfuglen, Hedepletvinge.
Kommunerne er sammen med staten, de største jordbesiddere i Danmark. Dvs. der er kæmpe potentiale for at fremme biodiversitet på egen jord. Man kunne ved fremtidige jordarbejde, afrette med nærings fattigt mineraljord/sand og lade være med at så kulturgræs i dette – men i stedet indkøbe frø fra hjemmehørende urter, og udså dem.
De mange grønne arealer i byer og parker og kommunens egne kommunekontorer kunne gøres mere ”Vild med Vilje” – altså hvor man har partier med højt græs og/eller partier som tilsås med frø fra hjemmehørende urter.
Denne ændring af driften er ikke et ønske om en besparelse på driftsomkostninger for de grønne arealer - men en ændret arbejdsopgave.
Invasive arter er også en trussel mod biodiversiteten, da de invasive arter kan udkonkurrere og tage pladsen fra andre arter. Der bør frigives flere midler til mekanisk bekæmpelse af især hybenrose og japansk pileurt med flere, uden brug af sprøjtegift.
Foto af arts rig grøftekant i Thisted Kommune - plettet gøgeurt, engelsk græs, kløver, rundbælg mm. Set ved Kystvejen ved Hanstholm
Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt afdelings afsluttende kommentar.
Dette handlingskatalog strækker sig helt til 2030 – og derfor føler vi i DN, at der er behov for at Jammerbugt Kommunes forvaltning og politikere er opmærksomme på, at Fjerritslev Fjernvarme arbejde for at opsætte 4 vindmøller i Udklit, nordvest for Fjerritslev – indenfor et område som er underlagt restriktioner i kommunens gældende Helhedsplan. Møllerne ønskes opsat i et område, som er udpeget som særlig værdifuldt landskab og større uforstyrret landskab – samt indenfor kystnærhedszonen. Indenfor denne arealmæssige udpegning, skal arealet friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet, og skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne.
DN vil opfordre Jammerbugt Kommune til at kontakte Fjerritslev Fjernvarmeværket og forhånds afvise, at disse vindmøl-ler placeres i dette udpegede landskab - tæt op af storslået natur ved parabelklitterne Sønder- og Nørremiler.
I Strategiplan 2030 for området ved Fjerritslev, Slettestrand og Svinkløv – nævnes i øvrigt, at man vil gøre reklame for stilheden og naturen er områdets hjerte. Her findes unikke Svinklove og parabelklitter og åndeløse udsigtspunkter.
DN mener ikke, at dette udsagn harmonerer med at vindmøller kan placeres i området ved Udklit. Turister vender tilbage til Jammerbugts kyster for at opleve naturen og det uforstyrrede landskab og stilheden samt akti-viteter i naturen. Det bør disse vindmøller ikke ødelægge. Især ikke da det må være muligt at tiltænke en klimavenlig varmeløsning og få del af strømkilden fra de nærtliggende og eksisterende vindmølleområder.