DN´s bemærkninger og input til udkastet til forvaltningsplanen og projektbeskrivelsen for NNP Tranum.
Januar 2022 - Danmarks Naturfredningsforening har læst udkastet til forvaltningsplanen og projektbeskrivelsen for NNP Tranum godt igennem.På baggrund af udkastet og som deltagende part i den nedsatte arbejdsgruppe for NNP Tranum, har vi sendt vores bemærkninger og kommentar ind til Miljøministeriet.
Overordnede og generelle kommentarer:
DN Jammerbugt og DN Sekretariatet er naturligvis meget tilfreds med de overordnede forvaltningsrammer, som er fastlagt for Naturnationalpark Tranum.
Især ser vi tiltag som helårsgræsning, naturlig hydrologi og fjernelse af invasive arter som eksempelvis ikke hjemmehørende nåletræer, som et vigtigt og godt redskab for at fremme den nuværende biodiversitet, men også fremadrettet, at øge antallet af rødlistede arter markant i forhold til i dag.
Naturnationalpark Tranum er beregnet til at være på ca. 2800 hektar og er både af størrelse og økologisk funktionalitet, fuldt ud definerbar med IUCN kriterie kategori II – Nationalpark - Komplet økosystem uden ressourceudnyttelse, til at nå en langsigtet beskyttelse af naturen, med naturvenligt friluftsliv.
DN forventer derfor, at Miljøministeriet indstiller til IUCN at NNP Tranum opnår denne betegnelse.
IUCN er en uafhængig international organisation, hvis formål det er at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer.
Vildmark og bestemt velegnet til at blive internationalt bedømt efter IUCN kriterier kategori II – Nationalpark - Komplet økosystem uden ressourceudnyttelse, til at nå en langsigtet beskyttelse af naturen, med naturvenligt friluftsliv.
Fotolokalitet - Egvands Bakker, Tranum Skydeterræn.
Fælles for de pt. foreliggende 5 projektbeskrivelser for de kommende naturnationalparker er, at der er potentiale for at uddybe og tydeliggøre forståelsen af en række centrale elementer.
DN anbefaler således generelt bl.a følgende:
- En langt mere uddybende beskrivelse af ”baseline”, herunder hvad en ”baseline” er, i forhold til traditionelle målsætninger.
- Langt mere uddybende og faglige begrundelser for valg og fravalg af arter af store planteædere der udsættes, herunder valg af om det er individer der kan reproducere sig eller ej.
- En klarere definition af, hvad NST forstår som ”stilleområder”.
Kommentarer til udvalgte afsnit i projektbeskrivelsen:
Afsnit 2.1.4 Bilag IV arter:
Ulv, er regelmæssigt set i området, især vinter perioden, hvor ulv fra det nordlige Vendsyssel er på udkig efter mage.
Flagermus er rigt flyvende omkring Overklitten Sø. Dværgflagermus og Brunflagermus er registreret ved hjælp af flagermusdetektor.
Afsnit 2.1.9. Forholdet til lovgivning:
Ca. 850 hektar af naturnationalparkens 2800 hektar er en del af arealfredningen Lien, Fosdalen og Sandmosen. DN ser ingen konflikt i forhold til fredningsbestemmelserne, hvor arealtypen ældre klitlandskaber på marint forland er den fremherskende arealtype indenfor naturnationalparken.
DN vurderer at helårsgræsning med lavt dyretryk, harmonerer med fredningens formål med naturpleje, som sikring af de åbne klitlandskabers udvikling.
Opfyldelse af Natura2000 planerne for at bilag arterne opnår gunstig bevaringsstatus. NNP Tranum er til dels beliggende inden for N2000 område nr. 21 Egvands Bakker, Lien med Underlien og habitatområdet H193. Udpegningsgrundlaget og naturtyperne indenfor NNP Tranum er grå/grøn klit, klithede, klitlavning, tør hede, våd hede og sommerfuglen hedepletvinge. Plejemålene for de lysåbne naturtyper i N2000 området, understøtter forvaltningsplanen for naturnationalpark Tranum, specifikt helårsgræsning og naturlig hydrologi, derfor vil udpegningen af naturnationalparken - efter DN´s vurdering – være med til at målsætningen for N2000 området bliver opnået.
Udpegning til NNP Tranum understøtter både fredningen og de udpegede naturtyper indenfor Natura2000 området.
Fotolokalitet, Nordatlantisk klithede ved Lien.
Afsnit 2.2.1 Naturnationalparkens geografiske afgrænsning:
Afgrænsningen af naturnationalparken er besluttet, og vores kommentarer dertil tager derfor udgangspunkt i, at afgrænsningen ikke er i høring.
Men vores fremtidigt ønske er dog, at de arealer som Naturstyrelsen ejer, og som Forsvaret i dag lejer til skydeområde, senere vil kunne indgå i en udvidelse, så Tranum Skydeterræn også kan blive en del af Naturnationalparkens afgrænsning.
Ca. 200 hektar er råstofområde for indvinding af hvidt sand. Efter indvinding bør arealet inddrages i naturnationalparken med bestemmelser i efterbehandlingen om, at råstofgraven skal efterbehandles til våde naturtyper med vandflade uden stejle skrænter, med store partier af lavvandede områder.
I den østlige ende af NNP er der et jagtlejemål der løber frem til 2025. Dette jagtlejemål skal ikke forlænges, mener vi - da det vil være i modstrid med intentionerne i de fastlagte rammer for NNP Tranum.
Afsnit 2.2.2 Udsætning af store planteædende pattedyr:
Valget af større planteædere i naturnationalpark Tranum er heste og kreaturer. Vallakker og stude. DN ser gerne, at man på sigt åbner for muligheden for at få reproducerende flokke af både heste og kreaturer, for at opnå en mere autentisk natur med naturlige familieforhold og dynamikker, med en oplevelse af selvbestaltet natur.
Vi vil omvendt gerne rose Naturstyrelsen for den beskrevne tilgang i forhold til fastsættelse af græsningstrykket: Man starter forsigtigt og der er plads til justeringer af græsningstrykket i forhold til fødemængden.
Dog må man være mere proaktiv hvis græsningstrykket er for lavt og tilgroning af f.eks. den atlantiske klithede bliver et større problem. Bævreasp står allerede nu med relativt mange små skud og væksten er enorm og kan blive et problem, hvis ikke afgrænsningen er effektivt nok.
Helårsgræssende Galloway.
I en mosaik af forskellige naturtyper, vil robuste racer være med til at holde naturarealerne lysåbne og skabe bedre vilkår for blomstrende urter.
Fotolokalitet, Kragskovhede, Nordjylland.
Afsnit 2.3.2 Rydning af nåletræsbevoksninger:
Fældning af de invasive træsorter vil foregå over en lang årrække, men skal være afsluttet efter 25 år. Derefter vil Naturnationalparken blive udlagt som som urørt skov.
Efter skovrydning af de invasive nordamerikanske nåletræs arter, kommer der ofte problemer med gyvel og glansbladet hæg, samt at der ses en stor tilvækst af græsarten bølget bunke. Derfor må der planlægges for en evt. maskinel fjernelse, hvis de udsatte større planteædere og den lokale vildtbestand, ikke kan holde disse problemarter nede.
Derfor er det vigtigt, at man hurtigt får justeret dyretrykket, så skovrydningerne forbliver lysåben med heraffølgende større artrighed.
For at sikre rede muligheder for større rovfugle som eksempelvis fiskeørn og skovhornugle, kan der med fordel bevares nogle klynger af nåletræer, f.eks. Fransk Bjergfyr og nogle få, men store sitka træer kan med fordel ringes i stedet for at blive fældet. Dermed bevares skjul og læ til vildtet og man skaber biotop til spætter og andre hulrugende fugle.
Afsnit 2.2.4 Friluftsfaciliteter samt veje, stier og ruter:
Adgangen til naturoplevelser i NNP Tranum er fuldt ud dækkende i udkastet med muligheder for adgang gennem hegningen ca. 30 steder med klaplåger og der sikres også adgang til ridende publikum. Det er dog vigtigt for os i Danmarks Naturfredningsforening, at i de planlagte større stilleområder, ikke planlægges nye stier igennem for at sikre vildtet og følsomme arter af fugle, har en nogenlunde forstyrrelses fri zone. I disse stilleområder, mener vi ikke, at der må tillades organiserede aktiviteter som f.eks. orienteringsløb eller andre aktiviteter med en større gruppe mennesker.
Hegn omkring de mange folde fjernes og erstattes med et ydre hegn. Det vil fremme vildtets frie bevægelighed!
For besøgende, etableres der mere end 30 klaplåger og flere adgangsportaler og færiste overgange, så adgangs mulighederne til Naturnationalparken bliver let.
Fotolokalitet Ejstrup Klit.
Afsnit 2.3.1 Genopretning af naturlig hydrologi:
Et af de vigtigste tiltag er netop genopretning af naturlig hydrologi. Ved lukning af grøfter, kan man netop lade gravemaskiner udjævne grøfterne, med tanke for at planlægge lavninger og små vandhuller og meget gerne etablere flere vådområder. Disse tiltag vil fremadrettet være kilde til vand for vildtet og de udsatte planteædere.
Det er vigtigt at holde for øje at Overklitten Sø ikke skal være eneste vandkilde for de udsatte dyr, hvis der er en længere tørkeperiode.
Læs evt. hele udkast til Naturstyrelsens faglige oplæg til projektbeskrivelse og forvaltningsplan for NNP Tranum her: https://nst.dk/media/306103/bilag-3-udkast-til-projektbeskrivelse-og-forvaltningsplan-for-nnp-tranum-003.pdf
Vores høringssvar til udkastet ligger nu til politiks godkendelse og vi forventer at der kommer en offentlig høring lige før sommerferien - måske før :-)
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening
Bo Håkansson Søren Rosenberg
DN Sekretariat DN Jammerbugt