DN Jammerbugts anbefalinger for kommende energiprojekter i de kommende 6 år.

August 2022.

Jammerbugt Kommune står foran en temarevision af Kommuneplan21 vedrørende vindmøller, solceller og biogas. Processen startes op med en foroffentlighed, der løber fra 28. juni til 9. august 2022. Formålet med temarevisionen er at realisere kommunens klimamålsætning. Udgangspunktet er, at der ikke skal planlægges for nye vindmøller, at der skal planlægges for 1-2 større solcelleparker og at interesseområder til biogas til genvurderes.

Første led i planprocessen er denne idéperiode, hvor interesserede har mulighed for at komme med idéer og forslag til den endelige planlægning.

Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt (DN) vil hermed kommentere temarevisionen vedr. vindmøller, solceller og biogas.

Overordnet set lægger revisionen op til en rigtig fornuftig planlægning for den fremtidige alternative energiforsyning, med fokus på at opnå klimamålene som en del af DK2020-klimahandlingsplanen. 

Med den fremtidige udvikling, som forventeligt efterspørger en større elforsyning og nettilslutning samt alternative varmekilder efter Ukraine-krisen og deraf manglende gasimport, er det yderst fornuftigt ”kun” at lave en 6 års plan - mod normalt en plan, der gælder i en 12-årig periode.

Jammerbugt Kommunes temarevision kan i øvrigt læses her: https://www.jammerbugt.dk/demokrati-og-indflydelse/horinger-og-afgorelser/oversigt/indkaldelse-af-ideer-og-forslag-til-temarevision-vedr-vindmoller-solceller-og-biogas/

Vindmøller.

I forhold til vindmøller vurderer kommunen i udkastet, at der ikke skal planlægges for nye områder, udover de igangværende planlagte vindmølleområder Nørre Øksesø og Rendbæk Øst, som evt. godkendes.

Vil det dermed betyde, at et eksisterende vindmølleområde med ældre og udtjente vindmøller, IKKE kan begynde med en ansøgning om re-powering før om ca. 6 år? Det kunne være fornuftigt ikke at sige konsekvent nej til opdatering af et eksisterende vindmølleområde, men i stedet nej til placering af nye vindmølleområder. Ved re-powering er det derfor vigtigt kun at udskifte vindmøller for at øge kapaciteten – uden at udvide det nuværende vindmølle areal.

Hvilken status vil Jammerbugt Kommune i øvrigt give vindmølleområdet Thorup Sletten?

Som på nuværende tidspunkt, venter på evt. lovliggørelse efter diverse høringer i løbet af 2022, med bl.a. ny miljørapport og N2000 konsekvensvurdering.

Biogasanlæg.

I forhold til biogasanlæg, hvor Jammerbugt Kommune gerne vil nå i mål med at 50 % af gyllen skal bruges på et biogasanlæg, er DN meget enige i dette.

 Vi vil gerne fremføre nogle synspunkter, som Jammerbugt Kommune meget gerne må tage med i vilkårene for placering af biogasanlæg.

• anlæggene skal være fleksible for behandling af flere forskellige typer biologisk materiale.
• anlæggene skal ligge så tæt på inputkilderne som muligt.
• større fællesanlæg skal placeres i industriområder, mindre fællesanlæg kan placeres i tilknytning til eksisterende industri-og landbrugsbyggeri.
• anlæggene skal ikke ligge for tæt på beboelse. Der må fastlægges en minimumsafstand.
• der skal ikke satses på gårdanlæg, da de er mindre effektive end større fællesanlæg.

Solceller.

I forhold til forslaget for placering af solceller vil kommunen planlægge for få anlæg, men til gengæld store solcelleområder, i stedet for mange mindre solcelleområder. Den planlægning vil DN gerne støtte kommunen i.

Temarevisionen har især fokus på solcelleanlæg i det åbne land. Men hvad med tagbaserede solceller? DN ønsker så meget solenergi som muligt placeret på tage og i industriområder for at skåne det åbne land mest muligt. Derfor ser vi meget gerne at Jammerbugt Kommune – som har ret til at stille krav om bæredygtige lokalplaner, (som man også allerede gør) men at gå et skridt videre og komme med krav om f.eks. integrerede solpaneler, i lokalplanlægningen for erhvervsområder, indkøbscenter o. lign. 

I Danmarks Naturfredningsforening mener vi ligeledes, at det er fornuftigt også at fokuserer på den solenergi ressource, som tagbaserede solceller kan give på de kommunale bygninger som sportshaller, skoler, administrations bygninger mm.  - selvom der stadig væk er udfordringer med en forretningsmodel for kommuner med elproduktion, så må det forventes at være løst inden få år.

Derfor er det DNs opfordring at få planlagt solceller på tagene -både på nuværende bygninger som på nye bygninger, for på den måde være med til at sætte hurtigere i gang i udviklingen af den grønne omstilling og nå målene i forhold til DK2020 handlingsplanen. 

Jammerbugt Kommune har i forslaget forholdt sig til nogle områder, hvor der ikke tillades placering af solcelleanlæg. Dvs. indenfor kystnærhedszonen, indenfor værdifulde landskaber (udpegede bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber) og placering på fladt terræn, som skal ske uden mulighed for at give indblik fra højtliggende naboarealer, er de retningslinjer som kommunen har stillet i forslaget. 

DN Jammerbugt vil opfordre kommunen til at medtage nogle flere områder, hvor solcelleplacering ikke kan tillades.

• § 3-beskyttet natur
• Natura 2000-områder
• Strandbeskyttelseslinjen
• Fredede områder

Disse 4 ovennævnte områder kan vi dog ikke forestille os, at Jammerbugt Kommune vil tillade som solcelleområde, hverken juridisk eller etisk, men vi mener dog alligevel, at det vil være rigtigt at få det skrevet ind i temarevisionen.

Derudover mener DN Jammerbugt, at god planlægning er altafgørende for et hensigtsmæssigt samspil mellem solceller og natur. Beskyttelsen af natur og landskaber skal respekteres, når planlægning af et solcelleanlæg begynder. Med de nuværende naturbeskyttelsesregler og landskabelige udpegninger vil der fortsat være god plads til kloge placeringer af solceller, der ikke forringer natur og landskaber, og samtidig udbygger den nødvendig kapacitet af solenergi.

Derfor vil vi anbefale nogle flere restriktive bestemmelser i temarevisionen, således Jammerbugt Kommune ikke giver tilladelse til solcelleanlæg inden for beskyttelseslinjerne omkring sø, å og skov.

I forslaget for placeringer af solcelleanlæg er forholdet/problematikken med placering af solcelleanlæg inden for Grønt Danmarkskort ikke nævnt.

DN mener, at kommunen bør tilføje en bemærkning om at der som hovedregel ikke gives tilladelse til solcelleområde inden for Grønt Danmarkskort, men hvis der tillades solcelleanlæg inden for Grønt Danmarkskort udpegningen, kan det kun lade sig gøre, hvis det ikke strider mod formålet med udpegningen, samt har fordele for naturen.

Hvis Jammerbugt Kommune giver tilladelse til solcelleanlæg indenfor Grønt Danmarkskort, opfordrer DN til, at kommunen udpeger nye områder til Grønt Danmarkskort, som erstatning for området, hvor solcelleanlægget placeres. 

Danmarks Naturfredningsforening afsluttende bemærkninger til temarevisionen:

Særligt for klimaskadelige lavbundsjorder er der potentiale til at få en ekstra klimagevinst, hvis anlæg af solceller på vådlagte lavbundsjorder kan lette og hjælpe udtagningen på vej.

DN vil derfor anbefale Jammerbugt Kommune, at ”rangere” ansøgninger om solcelleanlæg på lavbundsjorde højere end hvor der er god landbrugsjord til fødevareproduktion. 

Stop for konventionel landbrugsdrift på lavbundsjord og opstilling af solceller på arealerne begrænser ligeledes de miljømæssige konsekvenser fra landbruget, men giver dertil en betydelig klimagevinst, såfremt arealet samtidigt med anlæg af solceller vådlægges.

Dog er det vigtigt at anlæg ikke må stå i vejen for genskabelse af større naturområder i forbindelse med udtagningen.

Vi vil også anbefale, at Jammerbugt Kommune stiller vilkår om at solcellerne skal være drejelige (dobbeltsidet der følger solens bevægelse) for at optimere elproduktionen på lavest muligt areal. 

DN mener også, at der bør stilles krav om beplantning, med hjemmehørende arter omkring energianlægget, gælder også biogasanlæg i øvrigt - som kan være frugttræer og bærbuske mm. til fordel for natur, biodiversitet og landskab. 

Danmarks Naturfredningsforening vil også fremføre et synspunkt vedr. borgerne og deres indflydelse. Vi mener, at det vigtigt at inddrage lokalbefolkningen med borgermøder, inden større arealer til biogas, solcelleparker eller opdatering af vindmølle produktion planlægges. Der er gode erfaringer med at inddrage lokalbefolkningen - også økonomisk med lokalt ejerskab. 

God planlægning er afgørende for at få gavn af de mange synergieffekter og for at solcelleanlæg og natur kan gå hånd i hånd. For eksempel, hvor der er potentiale for at kombinere energianlæg med drikkevandsbeskyttelse, klimatiltag og/eller natur.