Fredningsforslag for Parabelklitter ved Fjerritslev og Klim.

Hvorfor skal lige netop dette område fredes?

Fordi der er:
• Værdifuld natur - høj biodiversitet - som kan forbedres med den rette pleje.
• Et stort, sammenhængende naturområde – ikke små, isolerede områder som man ofte ser.
• Geologiske værdier af national betydning – Danmarks største parabelklitter.
• Smukt landskab – storslået og kystnært – godt for både lokale og turister.

Hvad ønsker DN med fredningsforslaget?

• At synliggørelse/fritlægning af de flotte og sjældne parabelklitter.
• At give mulighed for, at kommunen kan fælde en del af de invasive nåletræer på den naturbeskyttede hede og fælde alle invasive nåletræer langs og på de klitfredede parabelklitter.
• Det betyder IKKE at alle træer, hverken af nål- eller løvtræer skal væk fra området. Variation af naturtyper giver mange flere levesteder for arterne!
• At sikre området så uforstyrrede som muligt, ved brug af eksisterende trampestier for gående.
• At fredningsforslaget følges op med en plejeplan for de lysåbne naturtyper.
• At sikre rødlistede arter og bilag IV arter nye levesteder - f.eks. hedepletvinge, strandtudse, markfirben, spidssnudet frø, klitperlemorsommerfugl, natravn med flere.
• At urter, laver og mosser igen har plads og lys til at sprede sig, når invasive nåletræer fældes - f.eks. blåhat, torskemund, liden klokke, mark-tusindgylden og blåmunke med flere.

Foto ovenover viser mere end ord, hvad vi ønsker for fredningen.
- Lys og plads giver variation og dermed en større biodiversitet!
- forgrunden: lysåbent hvor der bl.a. kan ses hedelyng, ene, lav og græsser.
- baggrunden: tilgroet med klitfyr og bjergfyr.
Se i øvrigt det høje træ, som er en Skovfyr. Den er hjemmehørende, så den skal naturligvis blive stående.

Hvad kan et fredningsforslag indeholde?

• Give mulighed for at kommunen kan lave plejeplan for området.
• Forbud mod nye udstykninger, som f.eks. sommerhusområde.
• Energianlæg og andre tekniske anlæg tillades ikke.
• Forbud mod energiafgrøder og juletræer.
• Forbud mod råstofgravning.

Hvad må man naturligvis stadig inde i fredningen?

• Gå på jagt.
• Fælde træer.
• Gå en tur, i forhold til Naturbeskyttelseslovens regler.
• Dyrke nuværende afgrøder på omdriftsarealerne.
• Meget gerne afgræsse arealer med ekstensiv græsning.

Hvad er baggrunden for, at DN rejser fredningsforslaget?

Biologiske, landskabelige, geologiske og kulturhistoriske værdier, der er truet af omfattende tilgroning.

Området mellem Svinkløvs og Bulbjergs fremspringende kalkknuder ud mod Jammerbugten er oprindeligt hævet havbund, dækket af flyvesand, der har dannet markante klitformationer.

Her finder man landets bedst udviklede og største parabelklitter, fordi den fremherskende vind går langs med kysten, og der har været plads til uforstyrret at danne de lange, bueformede klitrygge.

Med tiden er klitterne stabiliseret af græsser og dværgbuske. Dermed blev området atlantisk klithede, der i Europa er en sjælden naturtype, og som Danmark har et internationalt ansvar for at bevare. Landskabet er også en geologisk seværdighed på grund af den instruktive klitdannelse og Klim Bjergs bryozokalk-grav.

Men det bliver sværere og sværere at opleve landskabets konturer og klithedens særegne flora, insektliv og fugle samt dyrvildt.

Tilgroning af området er nemlig et større og større problem, og det kvæler klitheden og slører klitformationerne. Bjergfyr, contortafyr og sitkagran breder sig voldsomt. Kun i den østligste del holdes området åbent, fordi det er omfattet af Grønnestrand-fredningen og plejes fint af Jammerbugt Kommune.

Den vestligste del af området udgøres af den statsejede Thorup Klitplantage, der rummer to parabelklitter, hvoraf den største holdes ryddet på forbilledlig vis og udgør et imponerende syn for skovgæsterne på den eneste kørevej i plantagen.

Store dele af det resterende område er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3 i kraft af klithedevegetationen, men det hindrer ikke den massive tilgroning, som vi mener kun kan bekæmpes ved, at der gennem fredning gives kommunen en mulighed for at udføre pleje.

Det videre forløb 1:

• Vi vil gå i dialog med kommunen – vil kommunen være med-forslagsstiller for fredning af parabelklitter mellem Klim og Fjerritslev?
• Politisk behandling i kommunen.
• Udformning af konkret forslag.
• Fremsendelse af forslaget til fredningsnævnet

Det videre forløb 2:

• Fredningsnævnet udsender forslaget og indkalder til offentligt møde og besigtigelse.
• Fredningsnævnet fungerer som en slags domstol med en dommer og 2 lægdommere.
• Alle bliver hørt og kan sende skriftlige indlæg - Sagsrejserne kan kommentere på indlæg.
• Fredningsnævnet træffer foreløbig afgørelse og indkalder erstatningskrav – eller kan afvise fredningen.
• Fredningsnævnet kan ændre afgrænsningen og ændre bestemmelserne.
• Man kan klage over afgørelsen og erstatningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet .

Orienterende lodsejermøde den 20. juni 2023

Indenfor et areal på cirka 3000 hektar, mellem Klim og Fjerritslev, blev mere end 80 lodsejere inviteret til møde på Fjerritslev Kro.

Dagsorden var orientering om, at der igangsættes udarbejdelse af fredningsforslaget, Parabelklitterne ved Klim og Fjerritslev - som blev fremført af fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforenings Sekretariat, Jørgen Heinemeier.

Efter PowerPoint fremvisningen, blev fredningsforslaget ivrigt diskuteret. Der var mange synspunkter fremme, overordnet set var de fleste lodsejere, desværre ikke begejstret for en kommende fredning - især er der bekymring om forstyrrelse af kronvildt, øget færdsel, fældning af træer, og sandfygning blev nævnt.

Det er synspunkter, som DN naturligvis tager videre i overvejelserne om fredningsforslaget.

Vigtigt for os at pointere vigtigheden i at arter er trængt og hvis tabet af biodiversiteten skal formindskes, så skal der også handles.

Vores vurdering er at fredningsforslaget, - som hvis det udføres efter vores ønsker, vil få begrænset negative effekter for lodsejerne på sigt, når fasen med første gangs rydningerne er overstået.

Det er også vores vurdering at sandfygningen vil blive begrænset - nåletræerne har haft deres effekt og klitterne har stabiliseret sig med dværgbuske som lyng, urter, laver, mosser og græsser som holder på sandet. Når det er sagt, så mener vi også at det er også vigtigt med åbne sandbrud, for mange arter som f.eks. gravehvepse, myrer, sandspringer og firben med flere.

I øvrigt så er der mange steder i Danmark, med privat ejet fredede arealer og hvor lodsejer er i god sameksistens med frednings bestemmelserne og samtidigt stolte af at man ejer et fredet stykke jord.

Det er Danmarks Naturfredningsforenings forventning at dette også vil ske, hvis fredningen realiseres.

Se endvidere et tidligere naturpleje projekt omkring Nørremile, hvor DN Jammerbugt var initiativ tager til plejen der, i samarbejde med lodsejeren og Jammerbugt Kommune. Projektet naturpleje af Nørremile var en frivillig aftale, hvor det desværre ikke lykkedes efterfølgende, at blive enig om en varig pleje af området.

Lige netop en varig pleje af lysåbne arealer er fredning et vigtigt og godt redskab, imod tilgroning!

Et projekt som i øvrigt blev støttet økonomisk af Den Danske Naturfond - læs evt. mere om projektet her: https://jammerbugt.dn.dk/vi-arbejder-med/natur-projekter/naturpleje-noerremiler-afsluttet-projekt/

Om Danmarks Naturfredningsforening

• Stiftet i 1911
• Første naturfredningslov i 1917
• Siden 1937 har DN haft ret til at foreslå fredninger
• Har ca. 135.000 medlemmer
• Arbejder for at være ”naturens stemme”
• Også kommunen og staten (tidligere også amterne) kan fremsætte forslag - Sagerne afgøres af ”fredningsdomstole” – fredningsnævn og evt. Miljø- og Fødevareklagenævnet

106 år med fredning

• Knap 5% fredet.
• Ca. 4400 fredninger – heraf ca. 1800 fredede arealer omkring kirker.
• DN bag 7 ud af 10 nye fredninger.
• DN rejser 4-6 nye forslag årligt - DN Jammerbugt har ikke tidligere rejst et fredningsforslag! Dvs. vi mener selv, at fredningsforslaget er meget velovervejet og et fredningsforslag som bestyrelsen har arbejdet og tænkt på i mange år.
• Halvdelen af fredninger i samarbejde med kommunen.
• 85-90 % af alle fredningsforslag gennemføres.