Årets vigtigste lokale indsatser

  • Fredningsforslag parabelklitterne – status.
  • Den Grønne Trepart.
  • Høringssvar til Energiøen Jammerbugt Go Green.
  • Input til Jammerbugt Kommunes Kommuneplan 2025.
  • Naturformidling langs Jammerbugtens kyster og Limfjords Havne.
  • Høringssvar Peter Løthsvej, Aabybro samt klage over manglende miljøvurdering.
  • Naturnationalpark Tranum – status.
  • Ture og arrangementer.
  • Tur til Læsø for alle aktive i DN Jammerbugt

 

I DN Jammerbugt arbejder vi ihærdigt for, at den natur som allerede er beskyttet, også har de optimale betingelser for at fremme en mangfoldighed, som efter vores opfattelse - kun kan opnås med en målrettet indsats.
Vi har derfor sendt et fredningsforslag ind til Fredningsnævnet, hvor vi foreslår at 1365 hektar med klithede og parabelklitter mellem Gl. Kongevej og Havvejen, beliggende imellem Fjerritslev og Klim fredes. På den måde laves en målrettet naturplejeplan for at sikre en lysåben klithede - som ellers i løbet af nogle år vil forsvinde i klitfyr og andre nåletræer, som skygger og udkonkurrerer den hjemlige flora og fauna.
Vi rejser IKKE fredningen for at blive uvenner med en masse lodsejere - vi rejser fredningsforslaget ene og alene af den grund at sikre klitheden igen kan blive et levested for en masse arter, som ellers vil forsvinde.

Vi foreslår arealet fredet, da tilgroning på klitheden af invasive nåletræer, udkonkurrerer den hjemmehørende fauna og flora, som urter, lyng og laver.
Vi foreslår også arealet fredet, da vores erfaring desværre siger os, at frivillige aftaler, ikke er løsningen. Det er prøvet tit og før. En fredning er varig og giver mulighed for at pleje klitheden og derved opnå en større biodiversitet.

Status på fredningen:
Vi har inviteret Jammerbugt Kommune til at indtræde som medrejser af fredningsforslaget, og vi har fremlagt forslaget for kommunalbestyrelsen den 29. januar.
Vi håbede meget på, at kommunen vil være medrejser af fredningsforslaget, men det bliver ikke aktuelt, at kommunen er medrejser i forslaget, da kommunalbestyrelsen afslog vores forslag. Begrundelsen fra kommunens lokalpolitikkerer var, at da der er lodsejere som er i mod fredningen, så vil kommunen IKKE være medrejser af fredningen, men kommunen venter i stedet på andre muligheder som måske kan opstå i en form for grøn naturalliance.

I DN Jammerbugt ser vi kommunens manglende vilje til at være medrejser til forslaget, er på baggrund af kommunens lokalpolitikere, simpelthen mangler modet, her i en valgperiode til at turde gøre en forskel og træffe den rigtige beslutning om mere biodiversitet på privat ejet naturområde.

Så selvom Jammerbugt Kommune IKKE er medrejser i fredningsforslaget, så har vi indsendt forslaget til Fredningsnævnet. Naturen og beskyttelsen af arter har altså ikke tid til at vente på evt. fonde får held til at gennemfører en målrettet naturindsats.

Nævnet indkaldte til offentlig drøftelse og fremlæggelse af fredningsforslaget den 29. august i Idrætscenter Jammerbugt, i Fjerritslev. Her mødte mange op, lodsejer, myndigheder, og organisationer. Der er nedsat en talsperson af lodsejere gruppen, som udtalte sig imod fredningen -andre var positive som Botanisk Forening, DOF og Friluftsrådet.
Fredningsnævnet fungerer som en slags domstol med en dommer og 2 lægdommere.
Alle bliver hørt og kan sende skriftlige indlæg – inden 1. november. Sagsrejserne kan kommentere på indlæg.
Fredningsnævnet træffer foreløbig afgørelse og indkalder erstatningskrav – eller kan afvise fredningen.
Fredningsnævnet kan ændre afgrænsningen og ændre bestemmelserne.
Vores vurdering er at fredningsforslaget, som hvis det udføres efter vores ønsker, vil få begrænsede negative effekter for lodsejerne på sigt, når fasen med førstegangsrydningerne er overstået.
Det er også vores vurdering at sandfygningen vil blive begrænset - nåletræerne har haft deres effekt og klitterne har stabiliseret sig med dværgbuske som lyng, urter, laver, mosser og græsser, som holder på sandet. Når det er sagt, så mener vi også at det er også vigtigt med åbne sandbrud, for mange arter som f.eks. gravehvepse, myrer, sandspringere og firben med flere er afhængige af dem som levesteder.
I øvrigt er der mange steder i Danmark med privatejede fredede arealer, hvor lodsejerne lever i god sameksistens med fredningsbestemmelserne og samtidigt er stolte af, at de ejer et fredet stykke natur.
Det er Danmarks Naturfredningsforenings forventning, at dette også vil ske, hvis/når fredningen realiseres.

Grøn Trepart.
Hovedelementerne i den Grønne Trepart:
Udtag af 400.000 hektar landbrugsjord, svarende til 15 procent af det nuværende areal, der ikke længere skal dyrkes intensivt, men blive til skov, vådområder og natur
Heraf 140.000 hektar lavbundsjord
250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar ny urørt skov. Det er mere end en fordobling af det nuværende areal
En omlægningsplan for at reducere kvælstof fra marker til vandløb og fjorde
En arealfond på 40 mia. kroner + øvrige 10 mia. kr. fra private fonde
Et mål om 20 procent beskyttet natur i 2030 og fem nye naturnationalparker
I 2027 implementeres en særskilt klimaafgift på lavbundsjorde samt en CO2 skat fra 2030.

Lokal Grøn Trepart i Jammerbugt Kommune.
Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling i Jammerbugt har været involveret i arbejdet med den grønne trepart i løbet af hele året.
I DN Jammerbugt har vi deltaget med konkrete forslag til omlægningsplaner, og vi har været konstruktive og dialogsøgende gennem hele vores tilgang til de af Regeringens målfaste krav om at forbedre vandmiljøet og reducere udledningen af klimaskadelige gasser.
Vi har talt naturen og grundvandsbeskyttelse ind i omlægningsplanerne for større sammenhængende naturområder.
Vi har deltaget i et stort antal møder i følgegruppen, som består af repræsentanter for lodsejere, landbrugsforeninger (Agillix) og de politisk udpegede lokale trepartsdeltagere for henholdsvis Limfjorden og Nordlige Skagerrak og Kattegat samt Jammerbugt Kommunes forvaltning.
På disse møder har vi diskuteret omlægningsplanerne og planlagt lodsejermøder.
Det målsatte uomtvistelige krav til opfyldelse på landsplan er udtagning af 400.000 hektar landbrugsjord inden år 2040.
Dvs. ca. 15% af landbrugsarealet, som i dag er intensivt dyrket, skal blive til skov, natur og vådområder.