Opgravning af Ryå hjælper IKKE på oversvømmelser
Af Søren Rosenberg, lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening afdeling i Jammerbugt.Ryå, marts 2020 her viser et drone foto massive oversvømmelser set mod nord fra Rendbæk Bro
Jeg må sige, at jeg var noget forbløffet over den store annonce fra Landbrug Nord forleden i Nordjyske, hvor formand Niels Vestergaard Salling hævder, at Å- opgravning af Ryå har virket. Intet kunne være mere forkert.
Tværtimod har den massive opgravning af brinker, som kommunen har lavet, blot eksporteret problemerne omkring vand på markerne længere nedstrøms i åen.
Landbrug Nord bruger billeder fra Ryå syd for Manna, hvor åen er gravet ud, til at illustrere, at vandet er forsvundet fra markerne. Men hvis Landbo Nords fotograf havde gjort sig den ulejlighed at vende sig om og kigge nedstrøms fra Stavad Bro, så vil man kunne konstatere, at det store og dyrkede lavbundsområde er oversvømmet på en strækning mellem Stavad Bro og til Toftegaards Bro. Sådan har det været i mange år i vinterperioder med meget nedbør.
Ryå, marts 2020 Stavad Bro set mod nord et vué over oversvømmede dyrkede marker som bør tages ud af drift
Intensiv dyrkning og dræning har kun gjort oversvømmelserne værre, og man kan ikke grave sig ud af problemerne i Ryå på grund af vandstanden i Limfjorden. Vandet ville simpelthen ikke kunne løbe væk, selvom kommunen lagde sig fladt ned for landbrugsinteresserne og lavede åen om til en stor afvandingskanal.
Lodsejere, vandløbslaug og landbrugsforeninger har gentagende gange kritiseret kommunen med manglende vedligeholdelse af Ryå, som årsag til de oversvømmede marker, men faktum er at Jammerbugt Kommune faktisk har vedligeholdt åen efter gældende regulativ, og der er fx skåret grøde tre gange i 2019, brinker blev afgravet på en 7 km. lang strækning i 2018 og træer langs åen blev fældet samt klipning af brinkvegetation, som besværliggjorde "vandløbsvedligeholdelsen" skete tilbage i 2017.
Men lige lidt har det hjulpet, for de oversvømmede marker er der stadig på strækningen mellem Stavad Bro og til Toftegaards Bro. Det eneste maskinerne har drænet, er skatteborgernes tegnebog.
Ryå, marts 2020. Drone fotoet her viser med alt tydelighed, at oprensningen ingen effekt har.
De arealer, som står under vand, er arealer, som åen gennem alle tider har brugt til at styre vandmængderne med, og det er jorder, der aldrig har været dyrkningssikre. Det er ikke en situation, som man kan grave sig ud af. Det handler i stedet om, at lægge vandløbet tilbage i gamle slyngninger og lave en jordfordeling, så vådområder og ådale genetableres. Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening også med tilfredshed set på kommunens Helhedsløsning af Ryå, hvor åen tænkes ind som et naturligt vandløb og ikke bare en afvandingskanal. Og det er yderst positivt, at der nu arbejdes for et vådområde projekt på 600 hektar på strækningen cirka fra Mejeribroen og til Stavad Bro, langs med Ryå.
Den rigtige løsning på problemerne for Ryå findes, og det handler om udtagning af de vandlidende og oversvømmede marker, så åen igen kan finde sit naturlige leje med periodevise oversvømmelser. Lad os ikke grave grøfter, men sammen arbejde for varige løsninger, for problemerne med oversvømmelser vil desværre kun blive værre i fremtiden.