Det har været et forrygende naturår.
2020 har været et fantastisk år for den danske natur. Naturens absolut største behov er nemlig at få mere plads, og med finansloven har vi fået et politisk håndslag på et historisk stort løft af vores vidunderlige, men hårdt pressede natur.Danmarks natur kan nu se frem til i alt 15 naturnationalparker og 75000 hektar urørte skove.
Denne nytårs hilsen fokuserer på en forhåbentlig udpegning af en Naturnationalpark i Jammerbugt Kommune.
Foto fra Tranum Klitplantage med kig til Tranum Skydeterræn. Store vidder, med unik kystlandskab. En større artsrigdom kan sagtens indfinde sig, hvis arealet forvaltes anderledes med f.eks heste eller bison som holder græsset og gyvel nede hele året. Det vil give lys til ny spirring til sjældne urter mm.
Af Søren Rosenberg, lokalformand i Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt afdeling.
Til kommunal valget 2017 fremførte jeg denne vision til lokalpolitikkerne for Jammerbugt Kommune.
NaturNationalpark Han Herred - Et sammenhængende naturområder med store græssere - f.eks. heste, hårdføre kvægracer eller bison.
Tænk tanken: Rul forsigtig over den brede færist eller brug vildt lågen og du befinder dig nu i NaturNationalpark Han Herred.
Ud over de våde klitlavninger i det marine forland, trompeter et par ynglende traner. I det 1100 hektar store område, under ét stort hegn, ses en flok bisoner i det fjerne.
Både bisoner og tranen ses fint fra den handicapvenlige udsigtspost. Under Lien ses en rød glente som for luft under vingerne. En blå kærhøg slår ned over en flok sjaggere i havtorn krattet. Ved de mange nye klitlavninger høres strandtudsen, når mørket falder på.
Vr. Svenstrup Å slynger sig smukt i gennem landskabet. Efter at RigKilde Life projektet har tilført naturpleje midler til ådalen, ses den flotte purpurgøgeurt, talrigt i maj og juni måned, ved kildevæld og rigkær. Djævelsbid indfinder sig på klitheden og hedepletvingen følger efter. Botanikken øges på biodiversitets kortet, nu ses også Klokke-ensian.. Den ekstensive naturpleje med helårsgræsning bærer frugt. Rewilding virker..
Og Feriecentrerne ved Slettestrand må melde alt udsolgt, da mange turister for nær og fjern kommer for at opleve stilheden, mørket og naturen her i NaturNationalpark Han Herred.
Dette valg af område er udpeget pga. at det i forvejen er statsejet, dvs. ingen lodsejerkonflikt, men området kan naturligvis med fordel udvides, såfremt private lodsejere kunne være interesseret i at også den skovbevoksede kystskrænt Lien på en billig måde naturplejes effektivt ved hjælp af f.eks. bison. Tænk tanken.
Nu står vi foran et nyt år. Og tankerne har båret frugt.
Naturnationalparker: fredag den 4. december 2020 var en stor dag for naturen. Aftalen mellem regering og støtte partierne, har resulteret i at 888 millioner kroner øremærkes til 13 nye Naturnationalparker og 75.000 hektar skovareal, skal henligge som urørt skov. Det er vigtige og nødvendige tiltag for at sikre at tabet af arter standses og biodiversiteten kan øges.
Det er ikke nogen overraskelse, at vi i Danmarks Naturfredningsforening, er meget begejstret for aftalen.
Og lad gerne Naturnationalpark Han Herred være en af de næste naturnationalparker som bliver udpeget. Hvor naturen kan få frit spil og plads med så lidt menneskelig styrelse som muligt, ved hjælp af naturlig hydrologi og helårsgræssende dyr, som kan give spiring og levesteder for urter og et utal af insekter, fugle og pattedyr.
Jammerbugt Kommune, borgmesteren og teknik og miljøudvalgets formand og flere andre er gået forrest i bestræbelserne for udpegningen af en naturnationalpark område, inden for Jammerbugt Kommunes grænse.
I DN Jammerbugt er vi meget begejstret for ideen om en Naturnationalpark Han Herred, som måske udspringer fra vores forslag tilbage i 2017. Vi mener, at det vil være oplagt at udpege en naturnationalpark med de naturtyper, vi har langs kyststrækningen Rødhus Klit til Slettestrand.
Det vil nærmest være utopi, hvis området her ikke bliver udpeget. Det marine forland på denne strækning og helt ind til kystskrænten Lien, består af lysåbne vidder med naturtyper som klithede og kystklitter domineret med grønsvær- og grå klitter, ene samt klitlavninger og næringsfattige vandhuller og søer. Største delen af arealet er statsejet og forvaltes af Miljøstyrelsen.
Og Tranum Klitplantage, med forskellige arter af især nåletræer, er levested for mange sjældne insekter og svampe. Plantagen kan blive endnu mere værdifuld og varieret, med både flere lysninger og områder med urørt skov. Tranum Klitplantage med Overklitten Sø, må være oplagt til at være med i en kommende naturnationalpark udpegning.
I en kommende naturnationalpark skal arealet være sammenhængende. Derfor er det nødvendigt med omlægning af nogle få dyrkede marker. Afhængig af boniteten vil de dyrkede marker på sigt, blive til ferske enge eller overdrev og således vil området blive til ny sprednings korridor for arter.
Lokalt i DN Jammerbugt ser vi frem til at arealet endelig geografisk bliver belyst og få sat handling bag ordene, så alle de positive tilkendegivelserne, bliver ført til virkelighed.
Der er naturligvis nogle udfordringer i forhold til infrastruktur, f.eks. sikring af sommerhusområder ikke oversvømmes, eller at et stort samlet hegn, også betyder færiste og ændret kørsels forhold i vejnettet. Alle disse udfordringer vil DN gerne hjælpe med at belyse og italesætte.
Alle ønskes et Godt Nytår og at året 2021 bliver startskuddet for bedre areal forvaltning af vores fælles natur.
Her er fotos fra området, som forhåbentligt snart bliver udpeget som en kommende Naturnationalpark.
Foto lokalitet: det marine forland ved Slettestrand, set fra Under Lien.
Foto fra august måned. Her ses indlandsklitter og klitlavninger med bl.a. hedelyng og revling ved Tranum Klitplantage.
Foto fra Rødhus Klit viser naturtypen grå klit, som kan findes på lokaliteter med klithede nær kysten.
Foto viser urten djævelsbid, som er værtsplante for sommerfuglen hedepletvinge. Naturnationalpark udpegningen kommer til at være i sommerfuglens kerneområde.
Foto viser Lakrød Bægerlav som er på rødlisten for arter som er i fare for at forsvinde. Nærings tilførsel og deraf følgende tilgroning af klitter gør at arten er sårbar. Derfor er redskabet til at klitheden ikke gror til i græs og træer, er at mange flere græssende dyr skal ud og holde de åbne vidder - fortsat åbne.