Hvorfor naturnationalparker?
Der er mange holdninger om de kommende naturnationalparker. Tonen i debatter er til tider hård og det er svært at henvise til resultater. For hvornår er der i de sidste mange år satset målrettet på en større biodiversitet? Det er aldrig sket. Vores anbefalinger i DN er helt klar og uden vaklen -vi glæder os til oplevelsen af vildere natur, og langt flere arter i de kommende naturnationalparker.
Januar 2022 - Debat indlæg af Søren Rosenberg, formand i Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt og Anna-Lise Fruelund, formand i Danmarks Naturfredningsforening Aalborg.
Der er udtalelser om at de kommende naturnationalparker forekommer som en ”dystopisk” idé. Og at naturnationalparkerne kommer til på en baggrund af, at politikerne har opgivet idéen om et bæredygtigt samfund og nu vil lave små enklaver, hvor fremtidens børn kan lære om den natur, der var engang.
Vi deler også bekymring for fremtidens natur i Danmark, for sadler vi ikke hurtigst muligt om og gør en reel indsats for naturen – efter mere end et århundrede, hvor naturen er blevet forsømt, og hvor samfundsudviklingen har efterladt vores land som et at de absolut mest naturfattige i Europa – ja, så efterlader vi mildest talt en forarmet natur til vores børn.
I Danmarks Naturfredningsforening tolker vi imidlertid ikke naturnationalparkerne som tegn på opgivelse, men nærmere som det stikmodsatte: Handlekraft. Endelig får naturen en mærkbar håndsrækning, der kommer til at gøre en konkret forskel for vores pressede levesteder og arter.
Naturnationalparkerne er for os at se heller ikke udtryk for en dystopi, men nærmere det præcis omvendte: Nemlig viljen til at stræbe efter et mere grønt og bæredygtigt samfund, hvor naturen for første gang prioriteres i større skala og får en chance for at komme mere i balance.
I en bedre verden ville vi have meget mere natur i Danmark – også uden hegn. Havde vi passet ordentligt på vores enge, overdrev og skove, og havde vi givet naturen plads i tide, så havde naturnationalparker måske slet ikke været nødvendige.
Men situationen i dag er en anden. Over 60 procent af vores landareal er dækket af landbrug – læg dertil byer, infrastruktur og andet, der fylder i landskabet. Naturen har ikke længere plads, og når den ikke har plads, er der heller ikke levesteder. Og når der ikke er levesteder, så taber vi biodiversitet. Så hvis vi ønsker mere biodiversitet, skal vi være villige til at give naturen mere plads på dens egne præmisser. Og det er det, naturnationalparker gør.
Og hvorfor så hegnet? I Danmarks Naturfredningsforening er vi selvfølgelig enige i, at hegn i sig selv ikke gør naturen skønnere, og vi ville da hellere være foruden. Men hvis vi reelt skal lykkes med at øge biodiversiteten, så kræver det ifølge forskningen store planteædere, der udgør en nøglerolle i naturens dominoeffekt – og en tættere bestand af dyr, der skaber et større og mere naturligt græsningstryk, end uden for hegnet.
Græsserne sørger på hver deres levemåde for at holde vegetationen nede, så alskens spændende planter og blomster får lys og liv – og skaber grundlag for en mangfoldighed af dyrearter. Og store græssere forudsætter hegning som praktisk foranstaltning, så de ikke pludselig står på landmandens mark eller landevejen.
Langt de fleste steder vil der være tale om ganske almindelige hegn med 2-3 el-tråde og låger, som vi kender fra marker eller enge med heste eller køer. Og lad os også huske på, at mange eksisterende hegn vil blive fjernet og erstattet med et enkelt ydre hegn – som hjortevildt, grævlinger, ræve og andre vilde dyr i øvrigt kan smutte ind og ud af.
Debatten kan generelt give det indtryk, at livet i de kommende naturnationalparker er et fundamentalt nybrud i naturforvaltning og naturpleje, men virkeligheden er ikke så dramatisk, som den gøres til.
Helårsgræsning er ikke et nyt fænomen, og det foregår allerede mange steder i Danmark, hvor dyrene i øvrigt trives. Det gælder også græsserne, der udsættes i naturnationalparkerne. De får et frit liv, hvor de kan udfolde sig, som de er skabt til. Og ligesom andre dyr i dyrehold, vil de leve under opsyn og med lovpligtigt tilsyn, så man sikrer deres velfærd. Dyrevelfærdsloven gælder også i naturnationalparker.
Der hvor man til gengæld kan tale om et nybrud er i viljen til at slå et slag for naturen i denne størrelsesorden. Selvom naturnationalparkerne kommer til at udgøre ganske få procent af Danmarks areal, er det store områder, som kommer til at batte. De kommer til at bidrage grønt til vores ellers sorte naturregnskab. Og i en tid, hvor den ene dårlige nyhed om biodiversitet og klima afløser den anden, er det virkelig værd at glæde sig over. Det giver grønt håb!
Derfor er Naturnationalparkerne et skridt i den rigtige retning.