Munkens Klit - fredet klitlandskabet mellem Løkken og Rødhus

Munkens Klit, maj 2020

År 2020 er det år, hvor tabet af arter skal stoppe. Det har Danmark internationalt forpligtiget sig til. Desværre er målet ikke opfyldt, viser den seneste rødlistevurdering, og i Danmark mister vi stadigvæk arter. Med denne dystre kendsgerning er det fantastisk dejligt at komme på besøg i det fredede areal Munkens Klit, lige syd for Løkken. En ny fond på naturområdet – Fonden Kaj Kjær Flora & Fauna (KKFF) - har i løbet af vintermånederne skabt grobund for mere plads til klitnaturen, her tæt ved den brusende Jammerbugt.

Marianne Fisker, sekretariatschef hos KKFF, tager godt imod den lokale bestyrelse af Danmarks Naturfredningsforening og viser os rundt i de næste par timer indenfor fredningen og fortæller om naturprojektet, som er sket i samarbejde med Naturstyrelsen Vendsyssel. KKFF og Naturstyrelsen har indgået den samarbejdsaftale, at de i perioden 2019-2024 vil lave naturforbedrende tiltag i fredningen, hvor størstedelen på 30 ha er ejet af staten. 7 ha er ejet af 3 private lodsejere, hvor det er Jammerbugt Kommune, der er tilsynsmyndighed. Forud for naturprojektet ligger et betydeligt stykke arbejde med myndighedsbehandling bl.a. iht. Naturbeskyttelsesloven, Fredning, Klitfredning og Planloven.  

Helt konkret vil det store naturprojekt fjerne mere end 100 større og mindre koncentrationer af den invasive hybenrose ved at grave dem op. Der er tre store åbenlyse fordele ved denne effektive opgravningsmetode:

- chancen for at hybenrose spirer igen er begrænset

 - de hybenfrie gravehuller i klitlavninger bliver periodevis til vandhuller, som gavner fugle, padder, krybdyr og insekter

- hvor der før var hybenrose er der nu plads til at nye urter kan spire frem.

De omkringliggende grundejerforeninger (sommerhuse) er løbende blevet informeret om projektet. Der er holdt informationsmøder før gravearbejdet startede. Projektet har også givet den positive sideeffekt, at mange sommerhusejere i nærhed af det fredede område har fået indsigt i metoden, og nogle har allerede benyttet sig af selv at få gravet hybenrosen op. Der har også været informationsmøde for en række grønne foreninger, herunder DN, DOF og Dansk Botanisk forening.

Alle som besøger området, opfordres i øvrigt til at hive nye spæde skud af hybenrose op, hvis man får øje på hybenrosen.

Naturstyrelsen, som forvalter de fredede statsejede arealer, er tilfreds med fondens aktiviteter, som vil give en større artsrigdom – konkret håber Naturstyrelsen på, at den lille løgfrø-population kan sprede sig til nye vandhuller, og måske ligefrem at strandtudsen kan finde hen til de nye vandhuller i sandet, hvor der før var hybenrose. Strandtudsen var i området for 20 år siden.

Naturstyrelsen har i 2016 gravet nye vandhuller i området samt renset dette vandhul op, hvor der bl.a. er hørt løgfrø og fundet lille vandsalamander.

På turen rundt i det 30 hektar store område, kunne vi se flere fugle som benyttede vandhullerne til at drikke en tår vand – tornirisk, hvid vipstjert, sortstrubet bynkefugl, engpiber med flere. Der ses også regelmæssigt mosehornugle i området. Uglen fik vi dog ikke øje på denne gang. Derimod fik en syngende græshoppesanger i havtornkrattet os til at stoppe op og nyde den snurrende sang.  Andre fuglearter vi fik set på turen var rigtig mange sanglærker, en konstant fouragerende tårnfalk, den flotte rørhøg han, både hvid og gul vipstjert, almindelig bynkefugl, rørspurv samt ikke mindst en fin tinksmed. Alle sammen arter som indikerer områdets naturmæssige kvaliteter. 

Før opgravningen af hybenrosen gik i gang blev området minutiøst gennemgået af fonden med hjælp af Jammerbugt Kommune. Det er vigtigt at danne sig et før- og efter-billede af naturplejen, derfor registrerer man alt inden projektet går i gang. Dermed sikrer man sig også at evt. botaniske rødlistede arter ikke bliver fjernet ved en fejl. Denne gennemgang viste i øvrigt en stor bestand af den flotte plante djævelsbid, som blomstrer i august. Djævelsbid er særlig god, da den er værtsplante for den sjældne sommerfugl hedepletvinge og samtidigt en god nektarplante for insekter.

Her leder vi efter en sjælden gøgeurt - Hollandsk Hullæbe - tæt ved Jammerbugt kysten i den hvide klit. Gøgeurten er dog ikke synlig endnu, her i starten af maj.

Danmarks Naturfredningsforening vil i de næste år følge denne positive naturudvikling og vi ser frem til de øvrige tiltag som KKFF har i støbeskeen.

Da fonden i sommer 2019 talte hybenroserne, blev man klar over, hvor mange andre planter, der vokser i området. Der blev fundet over 1000 blomstrende planter, af den smukke blomst Djævelsbid. Den sjældne sommerfugl Hedepletvinge er afhængig af værtsplanten Djævelsbid. Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt har gjort en stor indsats for at bevare og beskytte Hedepletvinges levesteder.

- Vi har det håb, at Hedepletvingen også vil komme til Munkens Klit. Dens nærmeste levested er heldigvis kun ca. 5 km. syd for, så der er en god sandsynlighed for, at den også kan komme til Munkens Klit, siger Søren Rosenberg, formand for DN Jammerbugt.

Faktaboks om Munkens Klit fredningen:

Ved den populære feriekyst Jammerbugten, med badebyerne Løkken, Blokhus og Rødhus, kiler en række fredede arealer sig ind mellem de enorme sommerhusbebyggelser. Disse åbne områder med klitheder, slugter, enge og græsarealer blev fredet mellem 1962 og 1980, og derfor har sommerturister og naturgæster stadig mulighed for at opleve lidt af landskabets oprindelige udseende. De fredede arealer, der bærer navne som Munkens Klit, Lille Norge og Pirupshvarre har et interessant plante- og dyreliv og er et besøg værd på alle årstider. I dag består det kystnære landskab af nogle veludviklede klitrækker med forklit, hvid klit og grå klit. Bag klitrækkerne er der klitheder og agerland med moser og søer.

Bestyrelsesmedlemmerne Jørgen Jensen, Martin Hesselsøe og formand for DN Jammerbugt Søren Rosenberg, har besøgt fredningen, maj 2020. 

Faktaboks Den Danske Rødliste:

Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang. Sammenligningen af rødlisterne fra 2010 og 2019 viser overordnet, at en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø fra landet, da 41,6 procent af alle rødlistevurderede arter er på rødlisten som forsvundne, truede, næsten truede, eller hvor data er utilstrækkelig til en vurdering. Dette overordnede billede er uændret siden 2010. Nedenstående fotos viser en kors blomstrende urt - Læge-Kokleare som vi fandt 25 stk. af. Læge-Kokleare er på rødlisten. Pga. fjernelse af hybenroserne, er der nu muligheder for at denne urt og andre urter kan få lys og plads til at bredde sig, som f.eks. Klit-stedmoder, Engelsk Græs, Djævelsbid og mange flere.

Faktaboks om Fonden Kaj Kjær Flora & Fauna:

Fondens overordnede formål er at skabe rammer for udviklingen af naturområder, i så videst muligt omfang på naturens præmisser.

Fonden opererer kun i Danmark.

Fondens formål hviler på følgende observationer af naturens tilstand i Danmark:

1. Der er stor mangel på arealer i Danmark, der fuldstændig er overladt til udvikling på naturens præmisser.
2. Den danske naturforvaltning er for ofte en kulisse, hvor andre hensyn spiller dominerende rolle; herunder landbrug, jagt, friluftsliv og kulturhistoriske hensyn. Der er brug for arealer hvor naturen spiller hovedrollen.
3. Der er behov for eksperimenter der bryder årtiers vanetænkning inden for dansk og international naturforvaltning. 

De to fotos illustrere et før og efter billede. Øverst en enkelt polygon af hybenrose. Dem var der 100 af. Fotoet nedenunder, hvor det bare sand kan ses, er felter hvor der før var massiv tilgroning af hybenrose.