Der var aktiviteter for hele familien, som f.eks. udnævnelse af Evighedstræer, en guidet naturtur i skoven, formidling om natur for børn og deres forældre samt fortælling om Klim Kalkovn og skæring af limsten. 

Borgmester Mogens Gade holdt indvielsestalen ved Bøge-alleen og sagde at han er glad for at kunne udpege skovens fine nyudsprungne bøgeallé til Evighedstræer og dermed sikre den for fremtiden.

"Jammerbugt er en kommune, som værner og beskytter naturen, og vi vil med denne hensigtserklæring fra DN udpege denne bøgeallé. Bøgene er plantet i starten af 1950’erne og er bare nogle unge træer, reelt set. Men disse træer kan blive rigtigt gamle og fungere som levested for en lang række insekter, fugle og svampe. Derfor skal vi passe godt på dem", fastslog Mogens Gade.

Formanden for DN Jammerbugt, Søren Rosenberg, overrækker Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade et Evighedstræ-diplom. Mogens Gade står med en hækkeklipper, klar til at klippe kaprifolieguirlanden over og hermed indvie Bøge-alleen som evighedstræer.
Ivan Kristensen fra Jammerbugt Kommune fortæller om grundvandsindvindingen. Klim Skovs vandboringer er med til at sikre rent drikkevand til borgerne i området.
Ved kalkovnen blev kommunens markedskaravane opstillet, og der var stor aktivitet og begejstring for at bage snobrød over bål og grille pølser. Foto Flemming Dahl Jensen
Der blev hamret lystigt og savet brædder ud til humlebikasser. Ikke alle humlekasser blev lige og arkitektmæssigt korrekt udført, men mon ikke humlebierne er ligeglade med det. En anden gang husker vi at save brædderne til, så de passer :-) Foto Flemming Dahl Jensen
Der var rigtig god stemning på pladsen. Foto: Flemming Dahl Jensen
Formanden for DN Jammerbugt, Søren Rosenberg fortæller om vigtigheden af at der er plads til vores bier. Man kan gøre meget selv for at hjælpe insekterne ved at så/plante gode nektarholdige blomster i sin have, som vores folk fra naturfredningsforeningen fortalte om, ligemeget hvor stor eller lille haven er. Alle som kom forbi DN's stand i løbet af dagen, fik da også en god håndfuld frø hjem, således haven nu kan blive endnu mere insektvenlig til glæde for humlebier, svirrefluer og sommerfugle mm. Foto Flemming Dahl Jensen

 

Se også andre stemningsbilleder fra dagen nedenunder og slide dig videre.

Skovens Dag den 6 . maj - en dejlig forårsdag, hvor naturen rigtig er vågnet op efter en kold vinter. Tak for en god dag og tak for samarbejdet med Jammerbugt Kommune og Klim Kalkovn som var med til at dagen forløb perfekt.